| Retur til forside | Retur til anetræ |
Forældre: Mads (Mølsted) Christensen og Kirsten Christensdatter (Holing).
Døbt i Sunds den 6. januar 1762: KB oplyser: ”Anno 1762 Festo Epihania (06 jan 1762) Blev Mads Mølsteds (og Kirsten Christensdatter Holing) barn i Thorup døbt ved navn Christen. Faddere Christen Holing (morfar) og Søn Jens Holing (morbror), Anne Christensdatter, Peder Larsens kone (Johanne Christensdatter), Jens Larsen (Abelone Mouridsdatter), hans kone bar barnet.”
(AO Ringk. amt, Hammerum herred, Sunds sogn 1758 - 1810 opsl. 5, højre side nederst). Læst af Tove Brix.
Død 09 Dec 1816 begravet 15 Dec 1816 Christen Madsen, Bonde, gårdmand i Bording 55 år. Begravet i Bording. (AO Hammerum herred, Bording sogn 1815-1825, opsl. 41, pos. 6)
Viet:
Med Anne Marie Knudsdatter. Vielsen må være sket o. 1794/95, jf. børnerækken nedenfor, men det har ikke været muligt at finde den indskrevet i KB, hverken i Sunds eller omliggende sogne.
Børn:
Sidsel Kirstine Christensdatter, f. 11 Aug 1810: (hammerum-herred.dk, Sunds sogns Kirkebog 1758-1810, C 515 B-2, opsl. 276, nr. 2 fra oven): "11 Aug 1810 Christen Madsen Ældre og hustru Anne Marie Knudsdatter af Søndervaas inddøbt en datter ved navn Sidsel Kirstine. hvis dåb blev confirmeret den 2 sept 1810, dom.11.post trin. Faddere vare: Barnets søster pigen Maren Christensdatter, Joen ?, Christen Madsen yngre (Farbror), Ole Nielsen, Dines kone Anne Jensdatter, og pigen Mette Knudsdatter (Moster) Alle af Søndervaas".
Tove Brix opregner følgende børn:
13 Nov 1795 - Maren Christensdatter Bording (Christen Madsen er her 33 år gl. – Tove Brix har ham ikke reg. som værende gift tidligere)
Mar 1798 - Mads Christensen
03 Apr 1803 - Christen Christensen
10 Okt 1800 - Knud Christensen
02 Feb 1806 - Zidsel Kierstine Christensdatter
19 Maj 1807 - Gravers Christensen
11 Aug 1810 - Zidsel Kirstine Christensdatter (Til og med Zidsel er alle født i Sunds)
23 Dec 1812 - Mads Christensen (Moeslund) (Født i Bording)
31 Jul 1816 - Dødfødt Pigebarn Christensdatter.
Bemærk første fødsel i nov. 1795: Anne Marie er her 18 år gammel, og må vel så sandsynligvis være blevet gift som 17-årig. – Kan det mon være grunden til, at vielsen ikke er til at finde i KB?
Sidsels (mest ældre) søskende forfølges ikke yderligere, men tid og sted for børnefødslerne sammenholdt med skiftet sidst i dec. 1810 efter Anne Maries far, Knud Sørensen, indikerer, at flytningen fra Sunds til Bording må være sket enten i 1811 eller 1812.
| Navn: | Alder: | Gift?: | Pos. husstand: | Erhverv: | Fødested: |
| Mads Christensen | 59 | gift | Mand | Fæstebonde og gaardbeboer | |
| Kirsten Christensdatter | 56 | gift | Hans kone | ||
| Christen Madsen | 21 | Af første ægteskab | ("den Yngre") | ||
| Ingeborg Pedersdatter | 28 | Tjenestepige |
Hm - ser jo besnærende ud, da navnene på mand og kone stemmer (=far og mor) , men Christen Madsens alder burde være 25 år, og så er der jo "Af første ægteskab". Her får tilnavnene sikkert betydning: Vores Mads har tilnavnet "den ældre", dvs. der må også være en "den yngre", som jo så kunne være den 21-årige Christen Madsen i 1787. I en anden husstand findes i samme tælling:
| Navn: | Alder: | Gift?: | Pos. husstand: | Erhverv: | Fødested: |
| Christen Christensen | 53 | gift | Mand | fæstebonde og gaardbeb | |
| Maren Jensdatter | 49 | gift | Hans kone | ||
| Christen Madsen | 25 | Tienestefolk | |||
| Peder Jensen | 8 | Tienestefolk | |||
| Johanne Jensdatter | 20 | Tienestefolk |
Her passer alderen og husbond kunne meget vel være en farbror.
| Navn: | Alder: | Gift?: | Pos. husstand: | Erhverv: | Fødested: |
| Christen Madsen !! | 39 | Gift | Hosbonde | Bonde og gaardbeboer | |
| Anna Maria Knudsdatter | 24 | Gift | Hans kone | ||
| Maren Christensdatter !! | 5 | Ugift | Deres børn | ||
| Mads Christensen !! | 3 | Ugift | Deres børn | ||
| Knud Christensen !! | 1 | Ugift | Deres børn | ||
| Jens Sørensen | 24 | Ugift | Tienestefolk | National soldat | |
| Eddel Fransdatter | 19 | Ugift | Tienestefolk |
Oversigt over Livsløb i øvrigt:
1779 konf. i Sunds Kirke
1795 intr. Sønd. efter jul (2. juledag!) holdt Christen Madsen Senior hans Hustru sin Kirkegang (AO 1758-1810 opsl. 25)
1795 intr. 2. juledag holdt Christen Madsen Junior hans Hustru sin Kirkegang (AO 1758-1810 opsl. 25)
1795 2. juledag Chr. Madsen den yngre og Else Espensdatter holdt barnedåb for Kierstine i Sunds Kirke - Chr. Madsen den ældste var fadder. (AO 1758-1810 opsl. 33)
1797 køb gaard Østerst i Søndervaas, Sunds sogn
1798 fødsel Søndervass
1801 FT Bonde og gaardbeboer i Søndervaas, Sunds sogn
1806 død Sunds sogn Zidsel Kierstine Madsdatter f. 1806
1808 død Sunds sogn Mads Madsen f. 1798
1810 død Christen Madsen den yngre af Søndervaas 44 aar gl.
1812 fadder Bording sogn.d. 16/.5
Christen Madsen og Anne Knudsdatter (Ravnholt) faddere ved Jens Nielsen Hampens (Ravnholt) søns dåb (opsl. 31).
+ 18/7
1812 fødsel Ravnholt
1816 køb Østergaard i Bording sogn
1816 død gaardmand i Bording
Skøder (ikke alle er medtaget her):
1797: Køb af Østergaard i Sunds sogn, læst af Alice Sachse:
Hammerum Herredsfoged
Skøde- og panteprotokol 1790-1801 (afskrift) - opsl. 175/538
No. 114 No. 4. ……………. Jeg underskrevne Christen Nielsen
.........................................................................af Vester-Vistorp i Haderup Sogn
kjender og herved vitterliggjør, at jeg med frie Villie og velberaad Hue haver solgt og afhændet, ligesom jeg og hermed sælger, skjøder og aldeles afhænder fra mig og mine Arvinger til velagte Christen Madsen Østergaard i Søndervaas og hans Arvinger, den mig tilhørende Gaard beliggende østerst i Søndervaas, Sunds Sogn, hvilken Gaard han selv beboer og hidtil af mig haver havt i Fæste, anslagen efter nye Landmaalingsmatricel for 4 Tdr Hartkorn. Benævnte Gaard med sine paastaaende Huse og Bygninger, samt Mark og Eiendom, være sig af Ager og Eng, Hede og Moser, Tørvegrøft og Lyngslet, Fiskevand og Fægang (og Fægang), Forte* og Fællig inden og uden Maal og skiæl, intet undtagen i nogen Maade, af alt hvad der til bemeldte Gaard hører og af Ældre Tid tilhørt haver, og ligesom jeg det selv eiet haver, som og skal være og tilhøre bemeldte Christen Madsen Østergaard og hans Arvinger, som et uigjenkaldelig kjøbt Kjøb, saasom han derfor i Dag ……….. haver betalt mig den omaccorderede Kjøbesumma med 220 rd; skriver to hundrede og tyve Rigsdaler; - Thi forbinder og bepligter jeg mig og mine Arvinger, at frie, frelse hjelme og fuldkommeligen tilstaae meerbemeldte Christen Madsen Østergaard og hans Arvinger fornævnte Gaard frie og frelst i alle Maader for hver Mands Tiltale, som Ingen med Rette kunde have noget at sig eller tale, saa han maa gjøre sig samme saa nyttig, som han bedst veed vil og kan paa lovlig Maade. Dette mit Skjøde maa læses og protokolleres uden min dertil Kald eller Varsel at give.
Til Bekræftelse haver jeg selv egenændig underskrevet og paaseglet dette og venlig ombedet disse undertegnede 2de Mænd, med mig til Vitterlighed at underskrive. Vester Vistorp d. 16 Juni 1797.
Christen Nielsen (LS)
Til Vitterlighed efter Begjæring underskriver, Lassen. Christen Madsen Vestergaard
At ingen Kjøbecontract, skriftlige Cronditioner eller noget andet Document om dette Kjøb er oprettet, det vil vi med Eed bekræfte, naar forlanges. - Datum ut supra
Christen Nielsen Christen Madsen Østergaard.
Læst udi Retten paa Hammerum Herreds Ting Løverdagen d. 25 Novbr 1797 og indført
Folio 40 i Skjødebogen bevidner Møller. -
* En forte var i landsbyfællesskabets tid et fælles areal midt i landsbyen og kunne bestå af et gadekær omgivet af vedvarende græs, der blev gennemskåret af hjulspor fra de veje, der gik til og fra byen.[1]
På forten var kvæget lukket inde om natten. Her blev det vandet, og her har oldermandslauget måske holdt rådslagning. Om sommeren var forten stedet, hvor de unge holdt majfester. Forten har været byens og omegnens samlingssted, og om sommeren blev husdyrene drevet ind fra græsningsarelaerne omkring byen til malkning og vanding. Forten har oprindeligt været helt fri for bebyggelse[2], men kan senere være helt eller delvist bebygget.
Kommentarer til skødet:
Det afdækker uden for enhver rimelig tvivl, hvorfra Christen Madsen har fået tilnavnet Østergaard. Han har iht. skødet i en periode fæstet gården på 4 tdr. hartkorn, som ligger "østerst i Søndervaas", og var derfor længe inden flytningen til Sunds sogn kendt under navnet Christen Madsen Østergaard.
1816: Køb af Østergaard i Ravnholt, Bording sogn, læst af Alice Sachse:
1139 No. .. Fr.6tes 6 rbdlr. 72 Skilling............................ Underskrevne Jens
Skiøde 1816 betales med ½ Deel ..........................Pedersen Østergaard
...............................................................................................nu boende i Ranvholt, Bor-
ding Sogn tilstaaer herved og rettelig giøre, det mig ………………… ……….
….. foregaaende mundtlig Accordt. sælger, skiøder og ……………
---------------------------------------------------
afhænder fra mig og mine Arvinger til velagte Christian Madsen Østergaard
fra Ravnholt og hans Arvinger, den mig forhen tilhørende og af mig
beboede Gaard Østergaard kaldet i Bording Bye og Sogn Hammerum Herred
Ringkiøbing Amt, der staaer for Hartkorn 3 Td 3 Skp 2 Alb. Og da Kiøberen
nu har tilfredsstillet mig for den accorderede Kiøbesumma 1200 rbd. …….
siger Tolv Hundrede Rigsbankdaler K……, overdrager jeg ham med
fuldkommen Eiendomsret fornævnte Gaard med paastaaende Bygninger og
Tilliggende Eiendomme samt alle øvrige Herligheder og Rettigheder under
lovlig Hiemmel af mig og mine Arvinger, dog med den Bemærkning at alle
i Hæftelsen til Rigsbanken efter Forordningen af 5te Januar 1813 bli-
ver for Kiøberens Regning da der ………. hviler paa Eiendommen. Af-
hændelse skeer i øvrigt overensstemmende med min havende Adkomst der
grunder sig paa Ægteskab med Afdøde Christen Jensen Hampens Efterladte Enke
og i Henseende til den solgte Gaards hele Tilliggende saaledes som samme af Kiøberen
er taget i Brug og Besiddelse. - Ravnholt den 3die April 1816
Jens Pedersen
……………..med vores Overværelse -
Til Vitterlighed (underskrift) (underskrift)
med ført Pen
Over forstaaende Handel har ingen skriftlig Contract været oprettet hvilket vi paa
Anfordring vil med Eed bekræfte. Datum ut supra
Læst i Retten paa Hammerum Herredsting Løverdagen den 12te April 1817 og paa
Jens Pedersen
Christen Madsen med ført Pen
……………Folio 458 i Skiøde- og Panteprotocollen No 5 hvor behørig Adkomst fin-
des til det solgte. - Herfor er betalt i Retsgebyr 4 rbd 3 m 15 s
Justitsfondet 6 - 9 - 5 rbd 3 m 8 s Sølv?
udgiør Fem Rigsbankdaler Tree Mark Otte Skilling Sølv ……. eller ………………..
Copie ……..
Kommentarer til skødet:
1. Faktuelle oplysninger: Skødet er dateret 3. april 1816, dvs. ret præcist kun 8 måneder før Christens død.
Han benævnes som Christen Madsen Østergaard fra Ravnholt. Sælgeren, Jens Pedersen, benævnes ligeledes Østergaard, og han har giftet sig til gården ved at ægte Christen Jensen Hampens enke; dvs. Christen Jensen Hampen må have skøde på ejendommen, ligesom der må være et skifte efter ham. Gårdens pris i april 1816 er 1200 rdl, men sættes 8 mdr. senere i dødsboet til 2100 rdl., er værdistigning på 75% på 8 måneder - og værdierne fastsættes almindeligvis forsigtigt i dødsboer.
2. Overvejelser: Skiftet efter Christens død de otte måneder efter købet fortæller en masse om finansieringen af købet: Panteobl. til Overformynderiet, 515 rdl. kunne måske være hæftelse efter Statsbankerotten i 1813, hvor de nye sedlers værdi blev baseret på pant i al fast ejendom i landet; 800 rdl. er lånt af præsten i Bording!; Jens Hampen i Ravnholt kunne være svoger til sælgeren, som også lader et mindre lån stå i ejendommen. - Skøde- og panteprotokollen viser, at pastoren yder sit lån i 1816, dvs. han er den væsentligste finansieringskilde til købet.
3. Ønskeliste: Foregående skøde på Østergaard og skiftet efter
Christen Jensen Hampen.
Skifte:
Skifte: 07 feb 1817 Christen Madsen "den ældre" Østergaard i Bording (AO Skifter, Ringk. amt, Hammerum herred 1812-1823, opsl. 172-174), følgende er transskriberet af Tove Brix, som jeg tydeligvis har fælles aner med, men endnu ikke været i kontakt med:
Aar 1817 d. 7.Februar indfandt sig Hammerum Herreds Skifteforvalter Hr.Lundness kommissær Herredsfoged Møller til Højriis, i lovligt samfald med fuldmægtig P.S.Beck fra Remme, som udi Østergaard i Bording Bye og Sogn, for i overværelse af antagen Witterligheds- og Wurderingsmænd Sognefoged Peder Knudsen i Broenberg (sikkert = Brunbjerg) og Salmager Jens Andersen af Hestlund - at foretage Skifte efter afdøde Selvejergaardmand Christen Madsen Østergaard, til paa følgende lovlig Deling mellem hans efterladte Enke Anne Marie Knudsdatter der med Laugværge Herr Kommissær Lund af Gjellerup var tilstede, og deres i Ægteskab sammenavlede Børn, der var:
en Søn: Knud 16 Aar
en ditto Christen 13 Aar
en do Gravers 09 Aar
en do Mads 04 Aar
en Datter Maren 21 Aar
en do Sidsel Keirstine 06 Aar
for de 6 umÿndige Arvinger, der stadig er hjemme i Stervboegaarden hos Moderen - mødte formÿnderen deres nærmeste frænder paa faderens side, selvejergaardmænd Niels Jensen Nørgaard af Sunds Bÿe(Fasters mand) og Niels Pedersen Lÿsdahl af Thaarup, Sunds sogn, hvilke begge blev indskjerpede de dem paaliggende Wærgemaals=pligter og lovede at opfÿlde disse efter beste Evne og Overbevisning. I samtlige vedkommendes Overværelse blev da Registrering og Wurdering over Stervboets ejendele fremmes saaledes
Indbo (har ikke renskrevet det) .................................................. 723 Rd 1 M 2 Sk
(Spec. af indbo fylder alene 1½ sider med dobbelte spalter, JRJ 3/2 2017)
Dernæst blev Stervbogaarden der staar for 3 td. 2.skp. 2.alb.
af den afdøde et tinglyst skøde af 3.april 1816, med Bygninger
og .. efter bedste kjænnende intet til vorden ........................... 2100 Rd .............
Hele vurderingssummer er da....................................... 2823 Rd, 1 M, 2 Sk.
Det anmeldte Skøde indlemmes og lyder saaledes. Samtlige paagieldende erklærede, at de intet fandt at erindre imod gield paa Gaard og Besætning fandtes ikke, og da vare Skiftet i dag tilendebragt paa den Maade at Enken beholder det Registrerede til hende, imod at indestaar for at præstere den på Boet fæstende Gield samt at udrede til sine Børn Fædrende Arv,da saaledes efter opgørelsen kan tilkomme.
Boets Udgift blev af vedkommende opgiort at være følgende:
1.
til Hjerm Gindings Herredes Overformynderi efter Pantes Obligation
af 20.Juli 1816 Kapital: 275 Rd. 8 M. som efter nugieldende
Rigsbanks kan udgiøre ............................................................ 515 Rd
2.
Til Herr Pastor Hansen i Bording Præstegaard efter 2.prioritet haver:
Obligation af 11 August 1816, den Summa ................................ 800 Rd
3. Til Kammerraad Møller paa Höÿriis, efter indgaaet forlig ved
Hammerum Herreds forligs kommission den 8. Juli 1816 haver en
udprint fremlægges , den Summa ........................................... 178 Rd. 5 M.
4. Til Mads Nørgaard i Thaarup efter Revers af 21.dec. 1814.. 100 Rd.
5. Til Jens Meldgaard i Hestlund - Betroet Gield ..................... 100 Rd.
6. Til Jens Hampen i Raunholt - ligeledes............................... 35 Rd
7. Til Peder Siiggaard i Hestlund - ligeledes .......................... 50 Rd.
8. Til Jens Overgaard i Ravnholt og flere ligeledes betroet gielld 50 Rd.
Disse Udgifters Summa - med hvilke formÿnderne
havde at erindre - udgiver et samlet Beløb 1828 Rd.5 M.
Dertil kommer endvidere.
For den afdødes begravelse, som Enken endnu er Skyldig, hvilket
man anslår til 50 Rd og til Enkens egen jordefærd i sin tid paastaas
50 Rd - Summa ....................................................................... 100 Rd.
Summa Udgift 1928 Rd. 5M.
Naar hermed balanceres mangelførte indtægter 23.Rd.1M.
Bliver i behold 894 Rd. 2.M.
Skiftets besorring (ikke indskrevet) 67 Rd. 1 M
Den endelige Beholdning bliver 827 Rd. 3.M
Heraf Enkens andel 413 Rd.3.M 1.sk
Børnene tildeles herefter 413 Rd.3.M 1.sk
Som efter loven deles saaledes:
Sønnen: Knud en Broderlod 82 Rd.4.M.3½ Sk.
Christen - do - 82 Rd.4.M.3½ Sk.
Gravers - do - 82 Rd.4.M.3½ Sk.
Mads - do - 82 Rd.4.M.3½ Sk.
Datteren: Maren en Søsterlod 41 Rd.2.M.1.1/3 Sk.
Sidsel Kirstine - do . 41 Rd.2.M.1.1/3 Sk.
Der udgiör anføres 413 Rd.3.M 1.sk
Denne summa bliver med formÿndernes Samtykke indestaaende hos Enken i Stervebogaarden. Til Børnenes arv fra idag til de tilfalder hver og især efter det fyldte 18 Aar, betales ikke renter, imod at hun til samme tid forsyner dem med, opdragelse, føde og klæder. Da skiftet er saaledes er tilendebragt bliver Sterveboegaarden med dens øvrige registrerede overbragt Enken til raadighed-
Datum et Supra underskrevne
Anne Marie Knudsdatter, som Laugværge: Lund, Som Formÿnder: Jens Nielsen Nørgaard og Niels Nielsen Thorup. Som Witterligheds og Wurderingsmænd: Peder Broenberg og Jens Andersen.
Bemærkninger vedrørende "huller" i Christen Madsens livsløb, den 11/2 2017:
Christen Madsen
fødes i Sunds sogn. I 1787 er han fæstebonde sammested, men i 1816 dør han som selvejerbonde på en ret stor gård i Østergaard i Bording sogn. Vi ved imidlertid, at Sidsel Kirstine er født i Sønderwaas, Sunds sogn, i 1810, så på det tidspunkt bor familien stadig her. Alt tyder på, at Christen og Anne Marie Knudsdatter flytter fra Sunds til Bording 1811 eller senest i 1812, nemlig efter svigerfaderen, Knud Sørensens død i februar 1810. Skiftet efter ham er dateret 24 december 1810, men da der er kun aktiver for 39 RD og 14 SK og gæld for 48 RD og 7 SK, er der intet til deling, tværtimod må lavværgen påtage sig at betale skifteomkostningerne. - Se kommentarerne ovenfor til skiftet efter Christen Madsen. Det er indtil videre uopklaret, hvor familien opholder sig i Bording sogn fra 1811/1812 til købet af Østergaard i april 1816; en mulighed er, at han i den mellemliggende periode har fæstet stedet.
Landbrugshistorisk og økonomisk "bagtæppe" til Christens levetid (1762-1816):
Perioden er præget af de største omvæltninger i landbrugserhvervets historie i Danmark: Stavnsbåndet, der blev indført i 1733, blev ophævet i 1788 med en overgangsperiode indtil år 1800. Hoveriet for herremændene blev i stigende grad retsligt bestemt, hvorved vilkårligheden blev mindsket; således blev det ved Forordningen af af 6. maj 1769 påbudt, at godsejeren skulle forsyne enhver bonde med et hoverireglement, som fastsatte hoveriets omfang til et bestemt antal dage om ugen. For hvert gods skulle der udfærdiges et generalreglement, der skulle indsendes til centraladministrationen, som derved kunne få et overblik over omfang og indhold; for bønderne indebar forordningen især, at hoveriet i højere grad gjordes bestemt i modsætning til den hidtidige vilkårlighed. Den 13. maj 1769 kom der så yderlige en forordning om selvejerbønder, der proklamerede, at jordpolitikkens mål fremover var overgang fra fæstegods til selveje. Afvikling af fæstevæsenet begyndte i praksis så småt med stavnsbåndets ophævelse i 1788. Mellem disse årstal kom der forordning om om udskiftning, dvs. ophør af fælleskabet som driftsform. I 1787 kom en forordning om retsforholdet mellem herremand og fæstebonde. Herved bragtes ikke mindst en ende på den vilkårlighed, der hidtil havde præget værdiansættelsen ved fæstegårdes til- og fratrædelse - overdragelser skulle fremover ske på basis af en ordentlig og lovlig syns- og taksationsforretning, end ordning, som fæstebonden ikke længere kunne fraskrive sig. Tvister skulle fremover afgøres af en dommer - ikke herremanden.
Det antages, at gården Østergaard i Søndervos, Sunds, må have hørt under Herningsholm. I den forbindelse har jeg fundet følgende (uddrag): Den herskabelige tid på Herningsholm varede dog kun kort. I 1778 kom Herningsholm i hænderne på de to godsspekulanter Peder Grønlund og Peder Obel. De to herrer beseglede Herningsholms skæbne. De begyndte straks arbejdet med at sælge godsets fæstegårde fra. Da godset skiftede ejer i 1780 fortsatte denne tendens. Da Morten Westrup overtog Herningsholm i 1792 var alle fæstegårdene frasolgt til selveje. I forbindelse med slagtningen af Herningsholm er gåden givetvis (eller flere ejere) endt hos sælgeren, Christen Nielsen, Vester-Vistorp, Haderup. Arne Feldborg anfører imidlertid i den forbindelse: "Størsteparten af Sunds lå under Skophus, som allerede i slutningen af 1770'erne bliv skilt fra Herningsholm. Omkring 1780 blev Skophus med tilhørende bøndergods solgt til private, som straks begyndte at sælge bøndergodset fra". hammerum-herred.dk har samlet arkivalier om Herningsholm og Skophus.
Gårdpriser. Christen køber i 1797 Østergaard i Søndervos på 4 tdr. hartkorn for 220 rdl. I april 1816 køber han Østergaard i Bording på 3 tdr 3 skp 2 alb for 1200 rbd. 8 mdr. senere er han død, og gården vurderes til 2100 rbd. Nettoværdien af boet ender på lige knap 900 rbd. Det vil her være interessant med en analyse af, hvor meget af denne bemærkelseværdige udvikling skyldes inflation og hvor meget, der repræsenterer en reel velstandsstigning.
Løse ender (masser): Hvis jeg forstår skifter ret, overtager enken, Anne Marie Knudsdatter, gården jf. "...og da vare Skiftet i dag tilendebragt paa den Maade at Enken beholder det Registrerede til hende, imod at indestaar for at præstere den på Boet fæstende Gield samt at udrede til sine Børn Fædrende Arv,da saaledes efter opgørelsen kan tilkomme..." hendes persondata viser, at hun allerede den 1 juni 1817, altså ½ år efter Christens død, gifter sig med den langt yngre Niels Nielsen fra Hestlund, og det vides også, at de ikke bliver boende på Østergaard, hvis salg derfor er interessant: Dato og beløb med videre. Anne Marie dør som fattiglem i 1850, så hun og Niels Nielsen, der var gårdmandssøn, havde åbenbart ikke Christens flair for landbrug.