| Retur til forside | Retur til anetræ |
Døbt i Gjellerup den 29. oktober 1809, (AO 1799 - 1815 opsl. 47).
KB oplyser: ”22 Søndag efter Trinitatis var Christen Schou af Busk og Hustrue deres Søn i Kirke og blev kaldet Peder. Fadderne vare Christen Woldgaard og Hustrue af Birk, Ole Skovhuus, Jens Gammelagers datter Elen Marie, og Jens Iversens Hustru af Sneiberg - Svends Hustrue af Fastrup holdt Barnet over Daaben.”
Viet (1) i Gjellerup den 28. november 1837 i Gjellerup med Sidsel Kirstine Christensdatter, som dør 9. marts 1843, 33 år gammel i Skovby (Gjellerup sogn). (Opsl. 232, dødsårsag ulæselig). "Hmd. Peder Christensen Skovs Hustru af Østergaard i Skovbye".
Børn:
Jens Christian (her har jeg MEGET overleveret materiale vedrørende livsløb)
Ane Marie # 11.
Ane Kirstine
Viet (2) i Gjellerup den 22. februar 1854 i Gjellerup med Dorthe Marie Christensdatter, som dør 27. november 1857 i Gjellerup sogn. (AO Gjellerup 1853-72, opsl. 335)
Børn:
Christen Pedersen, f. den 6. april 1854. (AO Gjellerup 1853-72, opsl. 7, pos. 11). Bem. den korte tid mellem vielse og fødsel!
Flere søskende?
Viet (3) i Gjellerup den 5. juni 1860 med Kirsten Poulsdatter, (AO Gjellerup 1853-72, opsl. 159, pos. 4). Hun dør allerede den 17. maj 1866, kun 42 år gammel (AO Gjellerup 1866-76, opsl. 91, pos. 11). (Tak til E. Kildal for denne information).
Børn:
Poul Pedersen Skou, f. 28. marts 1861, død 7/1 1865, 4 år gammel,
Død i Vasehusene, Gjellerup sogn, den 26 februar 1875, "Aftægtsmand og Enkemand i Vasehusene", 66 år gammel. Begravet i Gjellerup. (AO 1875, opslag 277).
Peder bliver altså gift 3 gange, men konerne dør alle i en ret ung alder. - I øvrigt tilsvarende svigersønnen, min oldefar, Niels Christian Christensen (Smed) #10.
Note: Vasehusene - som ikke længere synes at være et stednavn - lå lidt vest for og mellem Skovby og Busk, alle tre steder tæt på Ikast sogn. Fundet på Historisk Atlas. (Højkantkort 1840-1899).
Folketællinger:
| Navn: | Alder: | Gift?: | Pos. husstand: | Erhverv: | |
| Ole Olsen Fuglberg | 39 | Enkemand | Gaardmand | ||
| Ole Olsen | 12 | Ugift | hans Barn | ||
| Kirsten Marie Ols Datter | 9 | Ugift | hans Barn | ||
| Jens Christian Olsen | 7 | Ugift | hans Barn | ||
| Mette Marie Ols Datter | 4 | Ugift | hans Barn | ||
| Peder Christensen | 25 | Ugift | Tjenestefolk | ||
| Mariane Jespers Datter | 32 | Ugift | Tjenestefolk |
Peder er her fundet i Vildbjerg i 1834 takket være oplysninger i lægsrullen af 1835 (Hovedrl. Ringk. A. 1835 N lægd 32 Vildbjerg opsl. 201). Iht. Tilgangsrulle er han afgået fra Snejbjerg i 1832. - Tak til E. Kildal for disse oplysninger.
Senere samme år, allerførst i november 1834, flytter han hjem til sin mor i Busk, Gjellerup sogn, se nederst på siden - hun er enke siden 1831.
| Navn: | Alder: | Gift?: | Pos. husstand: | Erhverv: | |
| Peder Christensen #22 | 31 | Gift | Huusfæster, lever af sin Jordlod | ||
| Zidsel Kirstine Christensdatter #23 | 31 | Gift | hans Kone | ||
| Niels Christian Jenssen | 8 | Ugift | deres Børn | ||
| Jens Christian Pedersen | 2 | Ugift | deres Børn | ||
| Appolone Mikkelsdatter | 16 | Ugift | Tjenestepige |
Ane Marie Pederdatter (Skou) (#11) er endnu ikke født.
| Navn: | Alder: | Gift?: | Pos. husstand: | Erhverv: | Fødested: |
| Peder Christensen Skou | 36 | Enkemand | dagleier | her i sognet | |
| Dorthe Knudsdatter | 69 | Enke | hans huusholderske. paa fattighuset | Herning sogn, Ringkøbing amt | |
| Jens Christian Pedersen | 7 | Ugift | deres børn | her i sognet | |
| Ane Marie Pedersdatter | 5 | Ugift | deres børn | her i sognet | |
| Ane Kjerstine Pedersdatter | 3 | Ugift | deres børn | her i sognet |
Bem.: Peder er i 1845 enkemand efter Zidsel/Sidsel Kirstine, der døde 11/8 1843 i Skovby.
| Navn: | Alder: | Gift?: | Pos. husstand: | Erhverv: | Fødested: |
| Peder Christensen Skov | 41 | Enke | huusmand, Dagleier | Her i Sognet | |
| Ane Kirstine Pedersen | 8 | Ugift | hans Barn | Her i Sognet |
Bem.: Peder er nu alene med den yngste datter; han er flyttet fra Skovby til Vasehusene - men hvor er Ane Marie, som nu er 10 år - mon det ikke er hende her:
| Navn: | Alder: | Gift?: | Pos. husstand: | Erhverv: | Fødested: |
| Jens Kristensen Hasle | 67 | Gift | Huusfader, lever af sin Jordlod | Viborg | |
| Ane Villadsen | 53 | Gift | Hans Kone | Her i Sognet | |
| Ane Marie Pedersen | 10 | Ugift | Tjenestepige | Gjellerup |
Bem.: Skovby ligger i Ikast sogn, hvor moderen døde, og fødested, navn og alder stemmer.
| Navn: | Alder: | Gift?: | Pos. husstand: | Erhverv: | Fødested: |
| Anders Knudsen | 34 | Gift | Gaardmand, huusfader | Her i Sognet | |
| Ane Johanne Christensen | 31 | Gift | Hans kone | Sunds Sogn | |
| Knud Andersen | 3 | Ugift | Deres søn | Her i Sognet | |
| Ane Marie Pedersen | 16 | Ugift | Tjenestepige | Her i Sognet | |
| Ane Rasmusdatter | 52 | Enke | Aftægtskone | Her i Sognet | |
| Else Marie Knudsdatter | 37 | Ugift | Tjenestepige | Her i Sognet |
FT 1855, Gjellerup, Vasehusene, et sted:
| Navn: | Alder: | Gift?: | Pos. husstand: | Erhverv: | Fødested: |
| Peder Christensen | 46 | Gift | Huusfader | H. i S. | |
| Dorthe Marie Christensen | 28 | Gift | Hans kone | H. i S. | |
| Ane Kirstine Pedersen | 13 | Ugift | Deres børn | H. i S. | |
| Christen Pedersen | 1 | Ugift | Deres børn | H. i S. |
Bem.: Peder er nu gift igen - ref. vielse Gjellerup kirke 22/2 1854, (AO Gjellerup 1853-72, opsl. 146).
| Navn: | Alder: | Gift?: | Pos. husstand: | Erhverv: | Fødested: |
| Peder Christensen Skou | 51 | Enkemand | Huusfader. skorsteensfeier | Her i Sognet | |
| Ane Kirstine Pedersen | 18 | Ugift | Enkemandens børn. huusholderske | Her i Sognet | |
| Christen Ravnsgaard Pedersen | 6 | Ugift | Enkemandens børn | Her i Sognet | |
| Sidsel Kirstine Pedersen | 4 | Ugift | Enkemandens børn | Her i Sognet |
Bem.: Dorthe Marie er åbenbart allerede død. Datteren, Ane Kirstine er hans husholderske. 2 børn har de nået at få sammen.
| Navn: | Alder: | Gift?: | Pos. husstand: | Erhverv: | Fødested: |
| Peter Skov/Peder Skov/Skou | 50 | Enkemand | Huusfader | Skorsteensfeier | [ikke oplyst] |
| Christen Petersen Skov | 15 | Ugift | Søn | Gjellerup S. | |
| Sidsel Christine Petersen Skov | 13 | Ugift | Datter | Gjellerup S. |
Bem.: Godt eksempel på forkert alder og ændret navn/stavemåde, men der er inge tvivl om, at det er den rigtige familie. - Det medgives, at Peders alder faktisk er ulæselig på den originale optællingsliste - den skal være 60 år.
Erling Kildal har via lægdsruller lagt et ganske finmasket net ud over Peder Skovs geografiske flytninger: KB angiver fødested til Busk, lægdsrullen siger Birk. Lægdsrullerne opgiver herefter følgende aldre og opholdssteder: 10 år - Hammerum, 13 år afgår til Snejbjerg, 16 år - Snejbjerg, 19 år - afgår til Vildbjerg, 22 år - Vildbjerg, 25 år Vildbjerg, 28 år - afgår til Gjellerup (1838), 28 år - Skovby (1839). Peder flytter åbenbart fra Vildbjerg i forbindelsen med, at han gifter sig med Sidsel Kirstine Christensdatter.
Det er efterfølgende lykkedes at fastslå Peders flytning fra Lysgaard i Vildbjerg sogn til Gjellerup sogn helt præcist via kirkebøgernes afgangs- og tilgangslister, nemlig til primo november 1834. Afgangslisten anfører, at han er tjenestekarl i Rødding, der er en lokalitet i Vilbjerg sogn. Tilgangslisten meddeler, at han tiltræder som tjenestekarl hos moderen i Busk. (AO Vildbjerg 1830-1844, opsl. 54, pos. 29 og AO Gjellerup 1831-1840, opsl. 75, pos. 90), dvs. 3 år før han gifter sig med Sidsel.
Skovby, Busk, Vasehuse, Hammerum og Birk ligger alle med få kilometers afstand mellem Ikast og Herning. Det ser således ud på et Google-kort.
Peder Christensen Skou må ud fra det foreliggende skønnes at have haft et fattigt og brydsomt liv. Alle tre koner døde fra ham og helt små børn; min oldemor er åbenbart kommet ud at tjene i en alder på mellem fem og ti år.
Kan ikke finde Anne Marie Pedersdatters konfirmation - har søgt: Ikast, Gjellerup og Sunds.
Kilde og anerkendelse, E. Kildal: Norup-slægtens hjemmeside med opslag på Peder Christensen Skov, og Alice Sachse.
Landbrugsøkonomisk "bagtæppe" til Peders levetid (1809-1875):
1801-14: Englandskrigene er betegnelsen for Danmark-Norges deltagelse i Napoleonskrigene. Afgørende begivenheder: 1801: Slaget på Reden. 1807: Tabet af flåden. 1814: Tabet af Norge. Med tabet af Norge mistede landbruget sin største kunde til det danske korn (som i øvrigt var af elendig kvalitet), hvilket var en af årsagerne til
1815-28: Landbrugets krise, der også blev gødet af
1813: Statsbankerotten. Efter gældskrise og hyperinflation.
Disse forhold førte til mange fallitter blandt de nye selvejere, specielt de mest initiativrige, som havde investeret for lånte penge.
1830-1870: Kornsalgsperioden med gældssanering og uafbrudt fremgang med stigende priser på såvel korn som animalske produkter. - Perioden med kornsalg endte, fordi nye eksportører kom på markederne, nemlig USA og Rusland. Landbrugets reaktion var via andelsbevægelsen at anvende planteavlen i husdyrsproduktionen (kød-, mejeri- og æg-/fjærkræprodukter).
1815: Ind imellem blev der gennemført en skolereform med 7 års skolepligt i hele landet.
1848: Enevælden slutter.
1850: Kreditforeninger giver helt nye og rentable finansieringsmuligheder for landbruget (og andre erhverv).
Efter krigen i 1864 mistede Danmark yderligere Slesvig-Holsted, og landet havde dermed ændret sig fra en regional stormagt til en lilleputstat på randen af udslettelse.
Kilde: (Mest) Erling Olsen - Danmarks økonomiske historie, G.E.C Gads forlag. Kbh. 1967.