Retur til forside Retur til anetræ

Christen Christensen (Serup), 1772 - 1837.

Christen Christensen, kaldet Serup, er min tiptipoldefar. Hans oprindelse og liv, før han dukker op på Kølkær hede, har ligget hen i det uvisse og rene gætterier. Denne dunkelhed har til stadighed været en del af motivationen for at grave i kilderne: Hvorfra kommer han og Serup-navnet?

I det følgende sammenfattes resultatet af undersøgelser foretaget sammen med Alice Sachse. Der er dels tale om et forsøg på at føje fakta til de overleveringer, som H. P. Hansen (HPH) har nedfældet i ”Hedebønder i tre slægtled”, kapitlet ”Nybyggere i Kølkær”, dels - og ikke mindst - et forsøg på at løse gåden om, hvorfra Chr. Serup og Serup-navnet kommer.

Kirkebøger, folketællinger og enkelte andre kilder har afdækket en langt mere omskiftelig tilværelse end hidtil kendt. I forlængelse heraf har en forespørgsel til Arne Feldborg fra Haunstrup, der også er skaber og administrator af hjemmesiden www.hammerum-herred.dk nu løst gåden om hans fødsel – men også forskudt spørgsmålet om Serup-navnets oprindelse yderligere et slægtled.

Chr. Serup viser sig at være født i Vorgod sogn den 3. februar 1772 og døbt den 6. februar, jf. kirkebogen:

1772  ”6 Febr. hafde Christen Serup og Anne Christens D. en Søn til Daaben kaldet  Christen, 
som var født d. 3. Febr.” 
(AO 1709-1817 opsl. 168). Bemærk her, at faderen også hedder Christen Christensen og kaldes Serup, dvs. her flytter gåden om navnets oprindelse yderligere en generation tilbage i tiden…!

At vi her har fat i den rigtige Christen Serup dokumenteres uden for enhver tvivl af en anden fjern slægtning og slægtsforsker, Laila Nørgaard, som har fundet ham i 1807- lægdsrullen:

  Hovedrulle - Ikast sogn, Lgd. nr. 25
  gl. nr. E 274 - nyt nr. 223
  Christen Serup (fader) - sønnen Christen
  Sønnens fødested: Videbæk
  Alder: 35
  Opholdssted: Hesselberg
      

Nedenfor følger i detaljer, hvad forskellige kilder fortæller om disse to hovedpersoner og deres nærmeste. Vi begynder med Alice's persondatark for Chr. Christensen Serup:

NAVN		Christen Christensen (Serup)		

FØDT:		1772 i Vorgod Sogn

FORÆLDRE:	Christen Christensen Serup og Anne Christensdatter 
		Husmand i Videbæk, Vorgod Sogn
		
DØBT:
FADDERE:
KONF.:		ikke fundet i Vorgod
VACC.:

TROLOVELSE: 	x) 21/9 1800 i Assing Sogn (AO 1790-1809 opsl. 26)	 

VIET: 		xx) 26/10 1800 i Snejbjerg Kirke (AO (AO 1799-1816 opsl. 6)
		Susanna Jensdatter f. 1774

FORLOVERE: 	Jacob Eggeris, sognefoged
		Jens Christensen Wolsgaard, Snejbjerg

BØRN:		Jens Christian Christensen f. 1803 i Snejbjerg Sogn
		Peder Christian Christensen f. 1807 I Ikast Sogn
		Christian Peder Christensen (Serup) f. 1814 i Rind Sogn 
		
DØD:		8/2 1837 i Fjederholt, Rind Sogn (AO 1827-43 opsl. 150)

BEGRAVET:	12/2 1837 i Rind Sogn

LIVSLØB:
1800 		x) trolovelse ”Vi undertegnede udsendte af unge Karl Christen Christensen af 		
		Sneijberig Sogn og Pigen Susanna Jensdatter af Kibek Assing		
		Sogn, for at forlange tillysing af Prædike Stollen at de agte at 		
		indlade sig i ægteskab indestaar som forlovere at der er intet som 		
		kand værre hinderligt i deres ægte forening – 
		Kibek d 21 Setb. 1800 -Jacob Eggeris, Sogne foged – 
		Jens Christensen Wolsgaard i Sneijberrig.”

1800		xx) vielse "Den 26 October blev ung Karl Christen Christensen og ung
		Pige Susanna Jens Datter begge af Sneibjerg Sogn Copulerede  Sneibjerg Kirke"
1801	FT	ikke Snejbjerg Sogn eller Ikast Sogn 

1803	fødsel	Husmand i Haunstrup, Snejbjerg Sogn



1807	skøde	Hammerum Herred – Register til skøde og panteprotokol 1797-		
		1828 – (afsnit 5 af 22 opsl. 32 af 189) 
		”Christen Seerups bekomne Skjøde af Christen Christensen		 
		Skrædder paa en Parcel i Hesselberg, Ikast Sogn, HartKorn		
		3 Skp. 2 FJ. for Købesum 200 rd.. Dateret 29de Junii 1807”

1807	fødsel	Hesselberg, Ikast Sogn

1807	lægdsr.	(iflg. Laila Nørgaard)
		Hovedrulle - Ikast sogn, Lgd. nr. 25
		gl. nr. E 274 - nyt nr. 223
		Christen Serup (fader) - sønnen Christen
		Sønnens fødested: Videbæk
		Alder: 35
		Opholdssted: Hesselberg 

1811		nævnt som fadder ved Christen Jensens barn (Hesselberg), 
		boende i Hesselberg, Ikast Sogn (opsl. 228)

1812    	Køber gård i Kollund (Kilde: B52Feldbak-Serup.doc)
		"Underskrevne Gjøde Jensen boende udi Lillestokkildhoved i Rind Sogn 
		tilstaaer herved at jeg sælger, skjøder og aldeles afhænder fra mig og 
		mine Arvinger til velagte Christen Christensen Serup og hans Arvinger 
		mit hidtil eiende sidst afvigte Maidag frafløttede Sted, beliggende 
		udi Collund Bye i Rind Sogn, Hammerum Herred, Ringkjøbing Amt, staaer 
		for Hartkorn 5 Skpr. 3 Fkr. 2 1/4 Alb., for hvilket Sted den 
		accorderede Kjøbesumma 1400 Rdl, skriver Fjorten Hundrede Rigsdaler, 
		nu er mig betalt desaarsag samme med Bygninger og Eiendomme, 
		Herligheder og Rettigheder saavelsom Anpart Konge= samt Kirke-, 
		Korn- og Qvægtiende herved overdrage Kjøberen bemeldte 
		Christen Christensen Serup med fuldkommen Eiendomsret og under lovlig 
		Hjemmel af mig og mine Arvinger. - Dette Skjøde maa tinglæses uden 
		Varsel og stadfæstes med min Underskrift i Vitterlighedsvidners 
		Overværelse. - Skrevet paa Høiriis den
		4 Juli 1812.
		Gjøde Jensen. /L S./

1814    	fødsel 	Kollund

1826    	Mister gården i Kollund ved tvangsauktion 
		(Kilde: B52Feldbak-Serup.doc)

1829		Kølkær

1834	FT	Fæster af et hus i Kølkjer, Rind Sogn

1837	død	(66 år) Indsidder hos gårdmand Niels Thuesen, Fjederholt 

    

Der er her lagt mange alen til den hidtidige viden om Chr. Christen Serup:

Han stammer ikke fra Serup ved Silkeborg, men er født i Vorgod sog i 1772.
Han bliver forlovet med Susanna fra Assing, og de bliver gift i Snejbjerg i år 1800.
Deres tre sønner bliver født i hhv. Snejbjerg, Ikast og Kollund.
Han køber en gård i Kollund, har ikke styr på skødet, mister gård og alting, inden han og Susanne flytter ud på heden i Kølkær.
Endelig har vi fundet navnene på hans forældre...