Indtil for små to hundrede år siden var kirkebøger ikke skemalagte. Det gav præsterne stor frihed til at sætte deres personlige præg på dem - på godt og ondt.
Takket være en stor indsats af Alice Sache kan jeg løfte sløret for en for længst glemt regelsat praksis for "publicé absolverede", således som den blev udøvet i Gylling sogn, dvs. offentlig skrifte i kirken med efterfølgende tilgivelse og indføring i kirkebogen - til evig tid. Denne praksis blev afskaffet ved lov i 1767, men kirkebogen har alligevel et enkelt skriftemål med fra 1773... Alice har med omhu fastholdt navnene på de involverede syndere, fordi de måske kunne dukke op igen - som aner...
1726-58 hed sognepræsten i Gylling Dines Ovesen Guldberg, der ved sin død omtaltes som ”en velårvågen sjælesørger”. Han var i øvrigt morbror til Ove Høegh-Guldberg, jf. linket i afsnittet "Guldberg".
Han har undertiden følt sig gået for nær i sit embede, jf. eksempelvis følgende indførsel i Gylling Sogn Anno 1784. (AO Kirkebog 1778-1801 opsl. 11):
Dend 21 Søndag p Trinit begraven en Arm Betlerske, hvis navn og egentlige Opholdssted eij viedes; Hun blev af Blegind Byes ubarmhiertige Indvaanere efter Amptmandens Fuldmægtiges Seign. Lauridsens utidige og overdrevne Ordre ført til Gylling Bye, da hun var dødssyg, og døede hun dagen eftter hun var kommen her.
En anden sjov ting er hans lejlighedsvise bemærkninger, som jeg har fremhævet med rødt.
Hvorledes det så ud med sæderne i Gylling Sogn i midten af 1700-tallet, kan man få et vist indtryk af ved at læse de offentlige skriftemål i samme kirkebog. Offentlige skriftemål udløstes, når en/to af menigheden havde forsyndet sig (og blev opdaget!) mod kirkens bud.
Langt de fleste overtrædelser gjaldt - rigtig gættet - det 6. bud: Du må ikke begå hor. Denne overtrædelse blev imidlertid opdelt i flere kategorier: Lejermål (når begge parter var ugifte), hor (når den ene af parterne var gift) og dobbelt hor (når begge parter var gift - men ikke med hinanden...). Næsthyppigst optræder det 5. bud, som uden her uden for al tvivl her er taget i brug, når man er "kommet til" at ligge barnet ihjel. Endelig forekommer der overtrædelser af 4. og 7. bud.
Det er lykkedes at finde en artikel fra Aarhus Universitet med overskriften "Seksuallovgivning før 1849", som ganske vist kun omhandler overtrædelser af det 6. bud, men det er jo i nærværende sammenhæng også ganske rimeligt.
De 10 bud. For det usandsynlige tilfældes skyld, at læseren ikke kan de ti bud udenad, bringes de her som en servicemeddelelse:
1. Du må ikke have andre guder end mig
2. Du må ikke misbruge Herren din Guds navn
3. Du skal holde hviledagen hellig (og gå til alters)
4. Du skal ære din far og din mor
5. Du må ikke slå ihjel
6. Du må ikke bryde ægteskabet (Du må ikke bedrive hor)
7. Du må ikke stjæle
8. Du må ikke sige falsk vidnesbyrd imod din næste
9. Du må ikke begære din næstes hus
10. Du må ikke begære din næstes hustru, folk eller fæ eller noget, der hører din næste til
Nedenfor følger Alice's transskriberinger af offentlige skriftemål fra Gylling kirkebog.
1723
Rasmus Sørens steddatter Margrethe, Gylling, 6. bud
(bf. Laurids Nielsen, Norby, Samsø)
Johanne Andersdatter, Gylling, 6. bud
(bf. Michel Rodsted Soldatt ved Capitain Mølleers Compagnie)
1724
Michel Rodsted Soldatt, 6. bud
Malene Pedersdatter, Brigsted, 6. bud
Tjente hos Christen Christensen og der blev besovet i Leerdrup
(bf. Hans Mortensen Soldat)
Hans Mortensen Soldat (lejermål)
1726 Rasmus L.s datter Dorethe, 6. bud
(bf. Æctmand Rasmus Jensen, Gylling)
Rasmus Jensen, Gylling, lejermål
1727
? Ibsdatter ? , lejermål
(Simon Andersen)
Poul Sørensens tjenestekvinde Maren Nielsdatter, Leerdrup, lejermål
(Hans Sørensen Smed, Leerdrup)
Hans Sørensen Smed, Leerdrup, 6. bud
1728
Else Sørensdatter, 6. bud
(Anders Pedersen, Gylling)
Anders Pedersen, Gylling
Christen Jensens datter, Søeby, Barbara Christensdatter, 6. bud
(Peder Pedersen T., Gylling)
Peder Pedersen T., Gylling
1729
Søren Pedersen Foget?, som var kommen fra Viborg, publ. abs. for sin
Forseelse mod det 3die Bud, da han ofver 2 Aar hafde ?holdt sig fra Alt. Sacremente
Søren Rafn Soldat, lejermål i Bierreager Sogn
som hr. Birch? havde notificeret mig.
Margretha Christensdatter, Søeby, 6. bud
(bf. Lauritz Jensen på Mollerupgaard i Hasle Sogn ved Aarhus, hvor hun og
hand
tiente til Hobbe) Præsten i Hasle
Velærv. Hr. Thomas Barfoed hafver jeg
efter Lofven
ved 2den Jan. udskikket til mig derom skriftlig gifvet Notice.
Søren Pedersen cogn. Foget publ. abs. for sine her i Meenigheden adskillige begangne Forargelser, særdeles mod det Andet Bud, idet hand med en Segne Bog blef greben, som han vilde bruge Konster eftter, og derhos mod det 5. Bud saavit at hand sprang i en Brønd i den T?, at omkomme sig self, foruden det at hand lefvede i Fraadserie og Drukkenskab, og hverken bar Omsorg for Hustrue eller hans 4re Børn, endskiønt hand som var Snedkier, daglig fortiente Penge. -
1731
Maren Berthelsdatter, sl. Jacob Justs? Hustrue, 4. bud idet hun, skiønt eftter
sat til Rette, ilde hafvede tilredt
sin Moder med Hug og Slag, som skeede i Drukkenskab.
Margretha Erenstdatter, Gylling (Rasmus Sørensens steddatter) 6. bud
(bf. Peder Jensen Soldat, Gylling)
Siden Søren Pedersen, cogn. Foget nu 2de Gange har udstaaet Kierkens Disciplin for sit forargelig Forh.? og Lief?,
og hand nu siden seeniste Skriftemaal har slaaet Haanden af sin Hustrue og Børn, og intet ved det hand daglig
fortiener sørger for Kone og Børns Ophold saa siden hand nu tit ofte baade af Præst og Medhiælperne er advaret om
sit uskickelig Lefvnet, og hand nu i denne Post lofver Mig Bedring, hvilket jeg icke vilde eller kunde troe uden
han stillet mig Forlovere for sig. Saa haver hand i dag fremstillet Mig til Forlovere Mons Rasmussen Smed, og
Christen L, begge af Gylling efter dend Forpligt, Hand dem givedt hafver, lofvende …… hand, Søren Pedersen, folk i saa Maade eftter Lov og Ritual var undergifven, og forvissede Mig, at han hereftter skulle sørge, saaledes ham
mueligt, for Hustrue og Børn, og ellers lefve Christeligt med dem, og uden Forargelse i Meenigheden.
Gylling Præstegrd.
24 Maj 1731 MRS (Mons Rasmussen) Christen Lausten
Søren Pedersen
Snedker
Dom. 1 post Trinit. publ. abs. Staphen Sørensen for hans Forseelse mod det 3die og 6te Bud idet han Dagen forud loed
sig ved hans Hustrue tagen til Alter, forsømte Kircken og derhos hafde drucket sig fuld, og i saadan sin druckenskab
ilde medhandlet hans Hustrue, som begge samme Søndag kom i mit Huus, og da Hustruen ilde tilreedt beklaget sin Mands
uchristelige Forhold imod hende.
Peder Jensen Soldat, Gylling, lejermål
(Margaretha Erenstdatter)
1732
Maren Berthelsdatter, Jacob Ibsens Hustrue, 2den gang mod 4. bud, da hun
blef ved at fremtuure i hendes uchristelige
og forargelige Forhold mod sin egen kiødel. Moder.
1733
Niels Sørensen af Søebye for sit Forargelig Væsen og usømmelig Omgang
mod Niels Jensens Hustrue, hvilket hand
self for Provsten og mig bekiendte,
og derpaa begiærede offentl. at afløses, som og skede.
Anna Kristina vilde Ingen Bekiendelse giøre, og derfor heller intet siden ingen Kiendsgierninger fandtes, og Manden N. Jensen i høieste Grad erklærede sin Hustrue, var at tvinge til ofentl. Afløsning, men blef, eftter at hun nogen Tiid var holdt fra Sacramentet, af Provst Mag. Povl Povlsen i Saxild og Hr. Peder Mouritzen i Hundslund i mine Medhiælperes Overværelse forelagt, herefter at vogte sig, at hun icke skulle gifve nogen Andledning til slig ondt Rygte som hun hidindtil har været i for ham og Andre og hvis der hørtes hereftter andet til hende, skulle der handles mod hende eftter Lofven.
1735
Karen Knudsdatter, Gylling, 6. bud
(bf. Niels Olufsen en S? Mand fra K.hafn) *
sed purum putum mendacium -
hvilket Google oversætter til: men rene løgne
1736
Siden i Barns Nød hafver fornte Qvinde Karen Knudsdatter udlagt for Præsten og hosværende at Just Pedersen i Gylling
var hendes rætte Barnefader og hafver hand Festo Jurise Maria a. c. udstaaet Kirckens Disciplin og offentlig afbedet
sin Forargelse mod det 6te Bud, saasom qvinden døde og han intet kunde sige sig frie for legemlig Omgængelse med
hende.
1737
Cidtzel Nielsdatter, 6. bud
(bf Søren Nielsen)
Søren Nielsen
……………………Rasmusdatter begge af Gylling, 6. bud
Maren Christensdatter, Gylling, 6. bud
(bf Fog Jensen Ladefoged paa Aalkiær)
Fog Jensen publ. abs. her i Gylling Meenighed
1738
Publ. abs. en Svendsk fange ved Nafn Oluf Svendsk som begiærede at komme til afløsning og Sacram. hvorfra han hafde
entholdt sig, af aarsag ingen vilde tage ham til Guds Bord, fordi hans Pas var blefven ham frastiaalen. Hr. Jesper
Hvidtfeld i Saxild gaf ham attest, at hand da i KirckeBogen stood indtægnet til Alt. Sa. Deelagtighed 1736 Dom. Rem.
og siden hafde hand intet Deelagtiggiordt deri - Hvor om jeg ham min Attest meddelte.
Karen Sørensdatter, Gylling, 6. bud
(bf. Søren Mortensen, Leerdrup
1739 Søren Mortensen, Leerdrup, lejermål
(de tjente i Præstegården)
Anna Rasmusdatter Buch, kommen fra Bierge Herred til sin Søster her i
Gylling, som af en Land Soldat Anders
Mortensen, da tienende her i Byen, var blefven besvangret.
1742
Inger Rasmusdatter Buch og Rasmus Pedersen Storm fra Gosmer, 6. bud
1743
Johanne Lam? Rosted, som af en Land Soldat fra Gosmer Sogn ved Nafn
Hans Nielsen, tjenende i Gylling, var blefven
besvangret.
Som Land Soldat var frie for pub. abs. første gang efter Forordningen
?
Jens Henningsen fra Aaekiær og Anna Mickelsdatter af Gylling, 6. bud
Niels Rasmussen og Anna Jensdatter Pallæsen, Gylling, 6. bud
1746
Hans Povlsen og Hustrue af Gylling for deres paa 7de aar mangfoldig begangne Forargelse, imod det ? Bud, deels med
uforligelighed i deres Ægteskab, dels med Druckenskab, særdels paa Qvindens Side, hvorofver Manden tiit har handlet
uchristelig og barbarisk mod hiende, Og skiønt Ingen af dem har manglet Præstens eller hans Medhiælperes eftter
igientagne trohiertige Formaninger, eijheller Øfrighedens Straf, saavit de nogle gange er blefne anholdte i et
Arrest Kammer paa Aakær og af dend Høigunstige Frue Patronesses egen Mund har faaet deres grofve Forargelse gudelig
og grundig afstraffet, icke desmindre har de dog alle deres dend Verdslig og Geistlig Øfrighed gifne og giorde Løfter
og forpligter uagtet, fremturet i deres skammelig Væsen. Provst Steenstrup i Torrild var indkaldet af Hr. Oberstinden
paa Aaekær at møde i Mandens Huus her i Gylling som og Skeede d.30 Junij 1744. Og giorde da Præsten i Provstens,
Ridefogedens, Medhiælpernes og mange Naboers Ofverværelse adskillige Spørgsmaal til Manden og Konen i hvis Besvaring,
de tilstoed
1. deres i Lang Tid og mange Maader Begangne Forargelser, saaat hand endog en Løfverdag, da hand var kommen fra
Skrifte, for en ringe Ting handlet ilde mod Konen.
2. at Præsten og hans Medhiælper tit og oftte baade hemmelig og aabenbar, nu i deres eget, nu i Præstens Huus, hafde
straffet deres forargelig Væsen og formanet dem til et Qristeligere Lefnet. Hvilken Tilstaaelse, tillige med hans da
gifne Forsikring om Bedring, blef skriftlig forfattet, og af Præsten, Medhiælperne og andre Naboer underskrefven og
stadfæstet. Mens da Præsten paa disse Menneskers fremturenhed lod en Reqvisition til Provsten indløbe dateret Gylling
d. 9 Febr. 1746 svarte han under 14 Febr. c. a. 1. at han erindrer sig vel, hand var eftter Begiæring indkaldet til Gylling, icke for at sætte nogen Ræt, eller fælde Dom ofver benævnte Mand og Qvinde, siden Klagemaalet icke ved
Stæfning, Vidners Førelse etc. var blefven pr?, men for at forhøre de Anklagede, og, om mueligt, formaae dem til
Forandring og Forbedring. Med hvilcke Ord dend gode Mand blotter sig selv, at hafve trænget sig ind i mit Embeds
Forrætninger, thi jeg har aldrig indkaldet ham paa dend Maade, og i Forhøret, der ligger hos mig skriftlig Forfattet,
stoede icke blot og alene til dend Ende. Tilmed behøfvedes her ingen Stæfning eller Vidners Førelse, naar Mand har
Deres reene Tilstaaelse. Og at jeg icke vidste, men det saa kaldede Forhør efter saa lang Tiid kunde validere, men
nok at hvis Klagemaalet hafde af dend tilkom Sagen ??? været giordt anhængig ved Lofmaale, saa kunde hverken de
Anklagedes Forpligter, eller nogen Caution for dem, dog fremture i deres Ondskab, nogen sinde imodtages. Men Hans
Sørensen og Jacob Mogensen af Gylling, blef indkaldt til Aaekiær og kom tilbage med deres Caution for Hans Povelsen,
som hafde siddet der et par Dage i Arrest, for hans ugudelige Forhold mod Konen. Dom. 4 Advent 1745 og blef hand da
mod denne Caution, og 4re Mks Betaling til Fattige sadt paa frie Fod, den 30 December 1745.
3. At de paaklagede, saafremt der ellers findes Nogen Omvendelse fra og Afskye for, længere at være deelagtig i Diæflens Bord etc. og kand udeluckes fra Deelagtighed i Herrens Bord, men eij anderledes dertil antages end offentlig afbigt og afløsning. Hvilket og eftter at de siden Juul holdte sig ordentlig og fredsommelig, Ifølge Provstens Erklæring blev fuldkommet, endskiønt Ordet gaar i Byen, at de om Mandagen og Tiirsdagen dereftter begyndte deres forrige Lefve-Maade. Gud i Naade omvende, disse arme forstockede Syndere!
1747
Kirsten Sørensdatter i Gravene i Gylling, 6. bud
(bf Land Soldat Christen Pedersen, Gravene.
Kirsten 5. bud havde ligget sit Barn ihiel og gav 2 Mrk til de Fattige.
1748
Jørgen Mortensens datter Anna Margrethe, 6. bud
(bf. Landsoldat Peder Heningsen, som første gang er frie for pub. abs.)
Niels Rasmussen og Kirsten Mortensdatter, Gylling, 6. bud
1749
Jørgen Rasmussen og Anna Jensdatter af Leerdrup, 6. bud
1751
Oluf Andersen og Kirsten Clausdatter, 6. bud
Jørgen Lauritzen Soldat og Inger Nielsdatter af Leerdrup, 6. bud
1752
Anna Thomasdatter, Gylling, 6. bud
(bf. Hans Pedersen Soldat, Gylling)
Peder Sørensen og Hustrue, Meldballen, Gylling, 5. bud Jens Buch, Ørting og Anna Pedersdatter, Gylling, 6. bud
1754
Rasmus Simonsen og Maren Jensdatter, Leerdrup, 6. bud
1755
Niels Pedersen og Anna Jensdatter, Gylling. 6. bud
Simon Rasmussen og Hustrue, Gylling, 5. bud
1756
Stephan Sørensen Foged og Hustrue, Leerdrup, 5. bud
1758
Bodil Mickelsdatter, Leerdrup, 6. bud
(bf. Soldat Søren Nielsen Sødrup, tjente i Leerdrup)
Peder Jensen Hyrdes hustrue Maren Christensdatter og søn Jens Pedersen, 7. bud
Rasmus Thomassen, Gylling, 3. bud
1761
Stephan Sørensen og Hustrue, Leerdrup, 5. bud
Jens Svendsen og Maren Rasmusdatter, Leerdrup, 6. bud
Hans Pedersen Soldat, Gylling og Hans Hustrue Anna Thomasdatter formedelst Synd mod det 5. bud
1762
Stephan Skræders Hustrue, Gylling, 4. og 5. bud
Hans Povelsen og Hustrue, Gylling, 7. bud
1765
Rasmus Mouritsen og Hustrue, Leerdrup, 5. bud
Peder Ørting, Gylling, fuldskab og stridigheder med ”svigermoder?”
Rasmus Jensen og Maren Jespersdatter, Leerdrup, 6. bud Søren Espersen og Johanne Rasmusdatter, Søebye, 6. bud
Anna Thøgersdatter, Søbye, 6. bud
(bf. Jens Thomasen, Saxild)
1766
Hans Jørgensen og Anna Pedersdatter, Leerdrup, 6. bud
1773
Rasmus Jensen og Hustrue, 4. bud
Kommentar: Er ovenstående så et bevis på et vidt udbredt skørlevned og mangel på almindelig anstændighed? Tja, det er vel svært at svare entydigt på. De mange skriftemål for overtrædelse af det 6. bud skal først og fremmest ses på baggrund af, at de så at sige altid blev udløst af, at pigerne tydeligvis var blevet gravide og dermed opdaget, så vi ser nok kun toppen af isbjerget. De alt for hyppige forekomster af, at man var kommet til at ligge baby ihjel, må ses på baggrund af armod og manglende muligheder for svangerskabsforebyggelse. Cølibat er jo aldrig for alvor slået an.