Retur til forside Retur til anetræ

Jens Nielsen(o. 1788-1826). Ane #36.

Født: O. 1788, fødsel endnu ikke fundet i KB. Der er pt. store uløste problemer med Jens Nielsens herkomst. - Hans mor kan ikke som hidtil antaget være Bodil Jensdatter, idet hun ved FT1834 sidder enke hos sønnen Jens Nielsen og "vores" Jens Nielsen døde jo i 1826, jf. nedenfor. Der findes således en anden Niels Sørensen, som blev gift med Bodil Jensdatter. Han dør i 1800 og hans bo skiftes, jf. Brejl, hvor det let findes. - Udfordringen er således at finde den rigtiges Niels Sørensens fødsel, vielse, død og ane #36' fødsel samt dennes eventuelle søskende.

Problemet skal måske ses i sammenhæng med, at hans fødsel IKKE kan findes i Gylling KB. - Se også overvejelserne om Seier Jensens herkomst.

Forældre:

Niels Sørensen og ?

Konfirmeret:

Viet:

Den 15. Nov. 1810 Jens Nielsen og Kirsten Hansdatter (Seiersen) af Gylling. - Hun er datter af Hans Seiersen af Gylling!
Forloverne: Jørgen Mortensen og Seyer Jensen ibid. (KB, Gylling sogn, 1721-1814, opsl. 45).

Børn (Der kan være flere):

En søn, Hans i 1811, KB, Gylling sogn, 1801-1814, opsl. 30.
En datter Karen Jensdatter f. 1815 opsl. 65 død 1815 opsl. 209
En søn Niels Jensen f. 1817, KB, Gylling sogn, 1814-1833 opsl. 13.
Seier Jensen, f. 6/12 1819 i Gylling sogn. (KB, 1814-34, opsl. 21).

Livsløb via lægdsruller:

I mangel af folketællinger i Jens Nielsens levetid (bortset fra 1801, hvor han ikke er fundet med sikkerhed) kan man finde hans spor i lægdsrullerne. Søgningen tog udgangspunkt i det faktum, at Seier Jensen blev født i Gylling sogn i 1819. Hertil kommer sikker viden om nogle af hans søskende, dvs. brødre, da piger ikke optages i lægdsrullerne.

Lægsruller fra den tid er nu som kirkebøger og folketællinger tilgængelige online hos Arkivalier Online. Venlig sjæle har lavet hjælpemidler, der med netop omtalte viden gør det muligt at finde den rigtige lægsrulle, nemlig amt og sogn samt årstal. Hovedrullen 1822 for Århus amt var udgangspunktet og via www.laegdsruller.dk findes let, at Gylling sogn er/var lægd nr. 71. I AO findes Århus amt, hovedrulle 1822, og så bladres frem til lægd nr. 71. Ud fra viden om brødrenes alder er det et godt gæt, at Seier må være indført som en af de yngste/sidste, og dette holder da også stik: Opslag 184, løbenr. 326. Men indføringen fortæller meget mere: Til venstre for løbenr. er der en reference til lb.nr. i en foregående tilgangsliste, OG Seier er overstreget og der er tilføjet: Skanderb. 26H103. Dette fortæller, at familien er flyttet til lægd nr. 26 i Skanderborg amt og at Seier her er indført med løbenr. 103. Smart, ikke? Via lægdsruller.dk han man så finde ud af, at de er flyttet til Vær sogn i Skanderborg amt. Hvis man bladrer nogle sider tilbage, finder man desuden Seier's brødre Niels og Hans.

Lægdsrullen for Vær sogn i 1825 har en reference til en ny flytning, nemlig til Ørridslev sogn, stadig Skanderborg amt, og det passer jo meget godt med, at Jens Nielsen døde her i 1826.

Lægdsrullen for Ørridslev sogn i 1828 har stadig brødrene opført under den nu afdøde far og påtegning om, at de er flyttet med moderen (intet navn) til Falling sogn i Århus amt.

Hæren har således glimrende styr på den mandlige del af befolkningen, selv om det havde været rart med oplysninger om fædrenes død.

Død:

13. november 1826 i Ørridslev sogn. KB1826, opsl. 180 fortæller i al korthed: Avlskarl på Serridslevgaard og Insidder i Tvingstrup. 38 år.

Skifteprotokol for Voer-Nim Herred 1824-27 opsl. 374 højre side:

"1826 den 13de Novbr anmeldte Forpagter Lauritzen på Serritzslevgaard, at Jens Nielsen, Indsidder i Tvingstrup, som tjente paa Serritzslevgaard, er død sidste Nat. Han efterlader sig Enke Kirsten Seiersdatter og 4 i Ægteskab med hende avlede Børn. Enken forbliver indtil videre hensiddende i uskiftet Boe, i Overensstemmelse med Frd. 21 Juni 1799. (Underskrifter)"

Kirsten gifter sig igen i 1833 og er derfor nødt til at skifte med børnene. Dette skifte ser således ud(tak til Alice):

Hads-Ning Herredsfoged

Skifteprotokol 1821-38 opsl. 310-11

Aar 1833 den 28 Februar mødte Skifteforvalteren Herr Kancellieraad Lanng ved Sognefoged Søren Sørensen 
i Gylling hos afgangne Indsidder Jens Nielsens Enke Kirsten Hansdatter i bemeldte Gylling, for at 
registrere og vurdere Boet til Skifte og Deling mellem Enken og hendes med den Afdøde sammenavlede Børn, 
der bleve anmeldte at være, a, en Søn Hans 22 Aar, b, en do. Niels 14 Aar, c, en do Seier 13 Aar. 
- For Enken var tilstæde som Lavværge Huusmand Seier Jensen i Gylling og som Formynder for de Umyndige 
mødte Børnenes Morbroder Jens Hansen paa Gyllingnæss. Som Vitterligheds- og Vurderingsmænd vare tilstæde 
Gaardmændene Julius Sørensen og Christen Nielsen, begge af Gylling, i hvis og samtliges Overværelse blev 
registreret og vurderet saaledes i Sedler og Tegn?:

                                                                         Rd  M  Sk
1 lidet Fuurebord)                                                      4 2 Stole                                                                 3 1 gl. Bænkekiste                                                        2 1 gl. Standskab                                                         3 1 lidet Speil                                                              10 1 Træe……                                                               1   8 2 Træeskaaler                                                               8 3 Tallerkener                                                              10 1 Peberqvern                                                                8 1 Tragt og Mangelfjæl                                                 1 1 Treefod, 1 Ildtang                                                    1   8 1 Rist og 1 Kniv                                                           12 1 Rivejern                                                                  4

I et Sengested: 1 rødstribet Overdyne                                        5  6 1 gl. bolstere Underdyner                                   1  3 3 Hovedpuder og 1 P..Lag- ner                                                                 3  2

1 Haspe og 1 Garnvinde                                                  1 1 gl. Dragkiste                                                   4 1 Ølltræe, 1 Kaargryde                                                 4 1 gl. Jerngryde og Pander                                   1 1 Bryggetønde, 1 Ballie                                                3 1 Hakkebræt, 1 Øll….                                                 1 1 Bryggeskal? og 1 Vadskefjæl                                         12 1 Glas, 2 Spølskaale                                                   1   4

I alt                                                              19Rbd 5M 6 Sk

Videre forefandtes ikke, og Ingen vidste mere at angive Boet til Indtægt, idet Vurderingsmændene bekræftede, at have vurdere efter bedste Skjønnende og Overbevisning og det saa sandt hjælpe dem Gud og hans hellige Ord.
Stervboestedet datum ut supra. -     S. Sørensen Enken Kirsten Hansdatter. - Lavværge S. Is. betyder Seier Jensen. - Formynder Jens Hansen        
m. f. P.
Vitterligheds-og Vurderingsmænd: Julius Sørensen             K. Nielsen

16 Sk = 1 M 6 M = 1 Rbd                 

Kommentar: Skiftet underbygger i det mindste, at Seier Jensen er søn af Jens Nielsen og Kirsten Hansdatter. Skiftet er også medtaget på Kirstens personside.