Boet efter Ane Cathrine Mikkelsen.

Ane Katrine bliver aldrig gift og dør barnløs i 1927, siddende i eget hus i Ikast og med en pæn bankbog, hvilket jo må siges at være bemærkelsesværdigt. Ved et heldigt tilfælde er en oversigt over bodelingen efter hende blevet bevaret. Her opregnes alle hendes arvinger, og eftersom hun er barnløs, er der tale om arvingerne efter Mette Marie Svendsen og Mikkel Nielsen i 1927.

Bodelingsdokumentet ser således ud:

Side 1

og side 2:

Side 2

Det fremgår af dokumentet, at hun indledningsvist giver legater til, Indre Mission, fattige i Ikast OG Niels Mikkelsen i Tulstrup - hendes bror, hvortil kommer 30 arvinger, der alle må findes blandt hendes søskendebørn. Søsteren Svendsine dør ligeledes ugift og barnløs så tidligt som 1892 (af en svulst i maven iflg. Ikast KB) og kommer derfor ikke i betragtning.

Jensine Jacobine (Kaldet Bine) bliver gift den 22/5 1903 med Anton Sørensen og har åbenbart ikke fået børn. De sælger Nr. Siggard (matr. nr. tu 22b) i 1917. I 1921 (FT) er han jordbruger i Ikast og nabo til Ane Cathrine. Anton dør i 1932 og Bine i 1943, boende i Møllegade 8, dvs. nærmest nabo til Ane Cathrine. Underligt nok er hun IKKE at finde blandt arvingerne, måske fordi hun er gammel, barnløs og ikke skønnes at ville få glæde af pengene?

Arvingerne efte Ane Cathrine er dermed (Foruden legatet til Niels Mikkelsen) efterkommerne efter hendes søskende. Men lad os lige repetere den pågældende søskendeflok, Mikkel Nielsen og Mette Marie Svendsens børn:

A. Marie Kiershoved 21/2 1845 - 26/10 1884
B. Mette Marie Mikkelsen 9/10 1847 - 31/12 1928. Min oldemor, g.m. Christen Serup, mor til Anton Serup.
C. Ane Katrine Mikkelsen 4/3 1850 - 7/2 1927
D. Svendsine Mikkelsen 11/12 1853 - 22/9 1892
E. Niels Barbara Mikkelsen 13/4 1855 - ?. Obs: dette er en pige!
F. Niels Mikkelsen 30/8 1857 - 21/5 1937
G. Jensine Jacobine Mikkelsen 10/6 1860 - 31/3 1943

Blandt Mette Marie Svendsens syv børn er der således kun én søn, Niels Mikkelsen. Han levede hele sit liv i Tulstrup, blev gift og fik ni børn her. Det er bodelingsopgørelsen og denne store families aftryk i kirkebogen og folketællingerne, der har inspireret mig til dette notat.

Undervejs har jeg brugt følgende kilder:

Kirkebogen for Ikast sogn, tilgængelig på Internettet
Folketællinger for do., do.
Berhard Larsens bog "Ikast sogn"
Opgørelse af 11/2 1928 af boet efter Ane Katrine Mikkelsen

samt - sidst men ikke mindst - massiv hjælp fra Alice, efterkommer af Marie Kiershoved og passioneret slægtsforsker.

A. Marie Kiershoved

Børnene efter Marie Kiershoved, arvingerne 15-19:

Marie Kiershoved, den ældste af MMS' børn, dør allerede inden hun fylder 40 i 1984 af brysttæring. Hun er gift og efterlader sig mand og syv børn, én af dem, Mette Marie Jensen, f. 1877, er ane til Alice.

A.1 Svend Jensen (30/6 1871 - 28/12 1946), død i Kollund, arving nr. 15.
A.2 Ole Christian Jensen (1873 -25/3 1892). Han dør i Rind sogn.
A.3 Mikael Jensen (7/12 1874 - 22/9 1946), død i Ikast, arving nr. 16.
A.4 Mette Marie Jensen (1877 -?), ane til Alice og arving nr. 17.
A.5 Anton Jensen (1879 - ?), var i 1950 vejviser i Odense, arving nr. 18.
A.6 Karen Marie Jensen (1881 -?), arving nr. 19.
A.7 Maren Johanne Marie Jensen (1884 - 23/4 1885). Plejebarn hos Jens Peter Svendsen, Kjærshoved. Hun dør af strubehoste i Vrads sogn.

De to, som ikke arver, er begge døde længe før Ane Cathrine.

B. Mette Marie Mikkelsen

Børnene efter Mette Marie, gm. Christen Christiansen (Serup), arvingerne 20-30:

B.1 Mikkeline Christiansen (5/11 1869 - 12/2 1932). Gift Svendsen, boede 1928 i Christianshede. Blev i 1899 mor til Chresten Svendsen, g.m. Kirstine. Familien på Kildevej i Ikast. Også mor til Andreas Svendsen, bedstefar til bl.a. Laila.
B.2 Christian Peder Serup (21/11 1872 - ?). Boede i 1928 i Kristrup ved Randers.
B.3 Niels Michael Christiansen (15/3 1875 - ?) - Udvandret til Cedar Falls, Iowa, USA, i 1903, derfor intet navneskift.
B.4 Martinus Serup (31/12 1877 - ?). Boede i 1928 i Snejbjerg.
B.5 Anton Serup (3/1 1880 - 15/3 1969)
B.6 Kirsten Serup (24/2 1882 - ?). Boede i 1928 i Grækenlandsgade, Kbh., g.m. Hans Pedersen, der vist var en værre en, jf. Mors erindringer...
B.7 Mette Marie Serup (7/5 1884 - 7/7 1976). G. m. Johs. Larsen. Boede i 1928 i Langsted på Fyn. Mor til bl.a. Erna (Skovgaard).
B.8 Marie Serup (14/9 1886 - ?). Gift Højland, boede i 1928 i Kølkær.
B.9 Arnold Julius Serup (18/7 1889 - ?). Boede i 1928 i Brejning ved Spjald.
B.10 Peder Tinus Serup (30/1 1892 - ?). Boede i 1928 i Kølkær.
B.11 Sara Svendsine Serup (16/5 1894 - ?). Boede i 1928 i Kølkær.

E. Niels Barbara Mikkelsen

Børnene efter Niels Barbara, den 27/5 1884 gm. Christen Jensen i Ikast kirke , arvingerne 10-13. Klik her for at åbne og lukke listen.

E.1 Sidsel Marie Jensen (14/6 1884 -?)
E.2 Mathilde Marie Jensen (6/2 1886 - ?), arving nr. 12.
E.3 Jens Kristian Jensen (26/12 1890 -?), arving nr. 10.
E.4 Mikael Jensen (30/1 1895 -?), arving nr. 11.
E.5 Svend Peter Jensen (18/2 1898 - ?), arving nr. 13.

F. Niels Mikkelsen

F.1 Mette Marie Mikkelsen 19/11 1882 - ?. 1928: Hammerum. G.m. 24/11 1903 væver Karl Pedersen, f. 13/10 1876 -? Arving nr. 1 på boopgørelsen.
F.2 Mikkel 16/5 1885 - 28/3 1963. Boede 1928 i Skovby, Gjellerup sogn. Begravet Gjellerup kirke.
F.3 Ane Cathrine 18/11 1888 - ?. 1928: Frølund, g.m. Peder Lauridsen.
F.4 Mads Christian 19/5 1890 - ?. 1928: Udvandret til Amerika
F.5 Magnus Svend Senius 4/1 1893 - 24/6 1976. G.m. I. Ane Andersen. Overtager faderens ejendom. Gik under navnet Senius. 2 børn (mindst).
F.6 Thomas Christian 26/11 1894 - 27/9 1959. 1928: Tulstrup. G.m. Petrine Nielsen, 6 børn.
F.7 Jenny Karoline Elmine 14/11 1898 - ?. 1928: Ikast, g.m. Kr. Th. Iversen.
F.8 Magna Johanne 10/6 1901 - ?. 1928: Ikast, g.m. Niels Pedersen.
F.9 Anders Kristian 16/12 1903 - ?. 1928: Århus.

De er uden megen tvivl arvingerne nr. 1 - 9 på bodelingsdokumentet, jf. nedenfor.

Boopgørelsen er også et vidnesbyrd om, at kun de færreste af efterkommerne har kunnet finde et udkomme i Tulstrup eller på egnen i det hele taget; de er flyttet væk, nogle kort, andre langt som f.eks. til København og enkelte endda til Amerika. Guderne - og måske nogle ihærdige slægtsforskere - må vide, hvor mange de er blevet til, og hvor de bor i dag.

Afsluttende bemærkninger:

Undervejs i forløbet er jeg stødt på Jørgen Vingborgs bog om Ikast nordsogn. - Jeg har taget mig den frihed -med kildeangivelse - at 'sakse' nogle sider om Tulstrups historie og udvikling, der særligt har forekommet mig interessante. Link til siderne her.