| Retur til forside | Retur til anetræ |
Født: ca. 1748 i Tjørring sogn, Hammerum herred. Hans barnebarn Dynes Jensen ( ★ 1810) fortæller, at han er opkaldt efter sin morfar, Dynes, som ifølge en overlevering selv er opkaldt efter præsten i Snejbjerg. I Vibergs præstehistorie nævnes præsten Dynes Jensen Hjersing som præst i Rind og Herning fra 1750-1763, og det kunne være hans navn, der går igen hos slægten. Det er dog mere sandsynligt, at Dynes er opkaldt efter sin farfar.
Forældre: gårdfæster - og senere selvejergårdmand - Jens Dynesen og hustru Johanne Nielsdatter. Dynes, der er ældste søn i en søskendeflok på 10, konfirmeres i Tjørring Kirke 18. april 1762.
Faddere:
Viet:
1. Dynes gifter sig den 29. september 1774 i Herning med Cidsel (Kølbech) Jensdatter (★ 11. november 1750 i Holing † 1776 på Hundkjær, Snejbjerg Sogn). I dette ægteskab får han en søn, Jens Dinesen.
2. Allerede den 18. oktober 1776 trolover 2 Dynes sig med Cidsels søster, Maren Jensdatter. Den 4. november samme år bliver de gift. Dynes og Maren får 5 børn.
Børn:
1. Med Cidsel Jensdatter: 1776, Jens Dynesen 1 , ane #56, født i Hundkjær. Cidsel overlever ikke fødslen. Jens Dynesen bliver senere gift med Maren Pedersdatter, med hvem han bl.a. bliver far til Dines Jensen (Elmholt) ane #28.
2. Med Maren Jensdatter: Se børnene under hendes side. - En af dem er imidlertid Zidsel Dynesdatter ane #59. Hun bliver gift med Jens Christian Pedersen, med hvem han bl.a. bliver far til Sophie Jensdatter ane #29.
Kommentar:
Jens Dynesen og Zidsel Dynesdatter er halvsøskende, ja næsten helsøskende, idet deres mødre er søstre. Maren Pedersdatter og Jens Christian Pedersen er imidlertid helsøskende... Parret Jens Dynesen/Maren Pedersdatter og Jens Chr. Pedersen/Zidsel Dynesdatter udgør mao. 2x2 søskende, der gifter sig med hinanden, dvs. dobbelt fætter-kusine ægteskaber. Blandt deres børn gifter to af dem sig med hinanden, nemlig Dines Jensen (Elmholt) og Sophie Jensdatter. - Er det ikke tæt på incest?
Død: 25/1 1829 i Over-Amtrup, 81 år gammel, som aftægtsmand hos sønnen, Jens Dinesen. Han begraves den 2/2 1829.
Levnedsbeskrivelse:
Han bliver gårdmand på Hundkjær i Snejbjerg Sogn, og i de følgende år kaldes han ved gårdens navn Dynes Hundkær. Hundkjær er en af de bedste mindre gårde i sognet. Der er både eng, klynemose, mergel osv. Ved reformationen tilfaldt Hundkjær kongen og kaldtes 1651 et kronebol og i 1683 en halvgård (Ørnhoved). Da Dynes Jensen overtager gården omkring 1776 er den en selvejergård. Det fremgår af folketællingslisten 3, at hele familien i 1787 bor på Hundkjær sammen med en tjenestepige, Else Christensdatter (32 år). Dynes beholder Hundkjær indtil den 1. juni 1793, hvor han sælger den til Lauge Nielsen (Fuglsang). Samme år køber han Vestergård i Over-Amtrup, som han ejer indtil 1815, hvor han afstår den til sin søn, Jens Kølbech Dynesen fra sit 2. ægteskab. 1814 bliver Blidal udskilt fra Over-Amtrup fra Dynes Jensen til Jacob Mølbak. Mens han bor i Amtrup bliver kan også kaldt Dynes Amtrup.
3. februar 1802 er Dynes forlover ved sin søns trolovelse med enke Maren Pedersdatter i Elmholt.
Skiftet efter Dynes Jensen er indskrevet i Hammerum Herreds skifteprotokol B79-339 fol. 63b, og lyder:
Samme dag [den 26. januar 1829] anmærkede skifteforvalteren at der var fremkommen skriftlig anmeldelse til Contoiret fra gaardmand Jens Dynesen af Overamtrup i Snejbjerg Sogn om at hans fader aftægtsmand Dynes Jensen ibid i gaar ved døden er afgaaet og efterlader sig følgende med den efterlevende enke Maren Jensdatter sammenavlede Børn, nemlig 1. en søn Jens Dynesen, gaardmand i Elmholdt 2. en do Niels Dynesen Kjøbmand i Fridericia, 3 en do (anmelderen) 4. en datter Sidsel Dynesdatter, gift med gaardmand Jens Christian Pedersen i Okkels i Rind og 5. en do Ane Johanne Dynesdatter gift med gaardmand Christian Poulsen i Orneborg. Afdødes efterladenskaber, der alene tilfalder anmelderen, har denne under Tilbud af Eed forsikkret ikke kunde overstige en værdi af 20 Rdl. sølv. Anmeldelsen blev fremlagt. Intet skifte.
Landt

Hundkjær
Hundkjær ligger få km vest for Tjørring i Snejbjerg Sogn.
Udsnit af målebordsbladet U14 Snedbjerg. Målt 1872. 5 cm = 1 km.

Amtrup
Amtrup i Snejbjerg Sogn ligger ca. 5 km sydvest for Herning.
Udsnit af målebordsbladet U13 Snedbjerg. Målt 1872. 5 cm = 1 km.
1 Døbt 28. februar 1776. Båret til dåb af Jens Dynesens datter i Tjørring. Jens Kølbech (barnets morfar), Jacob Skrædder, Jens Dynesens søn (barnets farbror), Jens Kølbechs datter (barnets moster) og Christian Jørgensens kone står fadder. 1787 er han (11 år gammel) tjenestedreng hos sin morfar, Jens Kølbech. 1801 er han landsoldat. Gift 26. februar 1802 i Rind med enkeMaren Pedersdatter (★ 1766 i Ochels † 1850 i Elmholt – se side 3-71). Samtidig overtager han gården Elmholt. Parret får 5 børn: Niels Jensen (★ 1802 † 1802), Sidsel Marie Jensdatter (★ 1803), Dines (Elmholt) Jensen (★ 3. september 1804 † 26. februar 1884. Gift med sin halvkusine Sophie Jensdatter – se side 3-60), Niels Jensen (★ 1807) og Cicilia Jensdatter (★ 1809). 1821, 1822, 1824 og 1825 er Jens kirkeværge for Rind Kirke. Den 10. september 1830 meddeler Jens Dinesen skifteretten at hans halvsøster, Zidsel Dynesdatter, er død. Han dør selv 1863 i Elmholt og bliver begravet den 29. maj på Rind Kirkegård. Efterslægt kan findes i Slægtsbog, Jens Christian Dinesen, Dansk slægtsforskning, 1971. Retur
2 Trolovelser kendes allerede i Middelalderen og var en ægteskabsstiftende handling. Efterhånden fik den kirkelige vielse dog større og større betydning, og ved ordinands af 19. juni 1582 bestemtes det, at et ægteskab skulle fuldbyrdes af præsten. Før den kirkelige vielse blev foretaget, skulle der dog finde trolovelse sted i overværelse af præsten og 5 andre personer. En sådan trolovelse var forpligtende for begge parter og kunne kun ophæves efter kongelig bevilling. Efter loven skulle præsterne alvorligen forbyde de trolovede Personer at søge seng sammen, førend de i Kirken retteligen blive samlede, men blandt almuen overholdt man ikke denne lovbestemmelse, idet man bibeholdt den gamle opfattelse af trolovelsen som den egentlige ægteskabsstiftende handling. I året 1799 blev trolovelser helt afskaffet ved kongeligt reskript af 4. januar, men trolovelsesskikken fortsatte dog - uden at være ægteskabsstiftende - og blev i nyere tid afløst af forlovelsen.
Som et ydre tegn på trolovelse bar den trolovede - i hvert fald hvis det var en mere fornem person - en fingerring af guld, der blev anbragt på fjerde finger, thi vise Mestre og Læger skriver, at der ganger en Aare fra Hjertet op til den fjerde finger. Retur
3 Præstens efterskrift til folketællingslisten fra 1787 for Snejbjerg Sogn: Formedelst Vidtløftighed har ej kunnet vedtegnes ved hver hans Næringsvej angaaende, men nu meldes, at mangfoldige Husfolk (ej at melde om Husarme, som ej kan forlade Bo og Ko) maa i denne dyre Tid nære sig med at betle, og dog udgør Almissekorn i begge mine Sogne 30 Td. korn. Husfolk og fattige kan ej faa at arbejde, da Beboerne nærer sig med de faste Tjenestefolk for Brødet at spare, og i denne Egn, hvor der bindes uldne Strømper, er Uldet formedelst Udførsel saa dyrt, at det er bevisligt, at for eet Pund Uld at arbejde i 3 Par smaa Strømper er ej udkommet uden 7 Skilling for at karte, spinde, tvinde, vinde og binde, to og blokke. - Drenge og Piger paa 16 Aar (især naar de præpareres til Confirmation og nogen Tid gaar fra Husfaderens Arbejde) maa nære sig med liden Løn, 2 Rdlr, eller maaske 4 Mark til det er Aarsag, at mangen én ved Forfattelse af Ekstraskats Mandtalslister søger at fortie dem, om de kan. I denne dyre Tid maa Saadanne lide meget. For Resten er den almindelige Næringsvej Avlingsdrift og strømpebinden. Retur
Kilder:
Slægtsbog over slægterne Okkels og Jensen, Dansk slægtsforskning, 1951-53.
Slægtsbog, Jens Jensen Okkels, Dansk slægtsforskning, 1971 (51448 C).
Slægtsbog, Jens Christian Dinesen, Dansk slægtsforskning, 1971.
Johan C. Sulkjær, Snejbjerg Sogn II, 1927.
Qvistgaard-slægtsbogen, Niels Okkels Folkjær, 1993. Slægtsbogen er i privat eje.
Rind Sogn syd Høgild. Erik Overgaard. 1994.
Rind Kirke – i ca. 850 år. Erik Overgaard.