Fra
H. P. Hansen
Hedebønder i tre slægtled
Udgivet af
Foreningen af Jydske Landboforeninger
Rosenkilde og Baggers Forlag
Kbh. 1958
(De oprindelige sidetal 199- 207 er bevaret. Diverse tilføjelser af JRJ)
199
NYBYGGERE I KØLKÆR
I begyndelsen af 1800 årene hørte det meste af Kølkær, der bestod af flere tusinde tdr. land hede og kær, til de fire Fjederholt-gårde - den største gård havde 1500 tdr. land. Men i nordsiden var der lavninger og engdrag, der ejedes af Lindmændene, og der bjergede disse hø.
Ved folketællingen i 1801 var der endnu ingen beboere der ude, men ved den næste tælling i 1821 (Forkert – der er tale om tællingen i 1834. JRJ) bor der tre familier, omfattende ti personer, i Kølkær, nemlig:
1. I et hus Christen Pedersen, 55 år, husmand, gift med den 45årige Kirsten Pedersdatter, og de har en 19årig søn, Peder Christensen.
2. I et hus Christen Seerup, 62 år, fæster og gift med Christiane Susanna Peders datter, der er 50 år, og de har en 20årig søn, Christen, hos dem, jf. folketællingens registreringer, hentet fra http://www.ddd.dda.dk :
3. I et hus Peder Henriksen, 47 år, fæster og gift med den 48årige Inger Nielsdatter, og de har to pigebørn, Anna
Marie, der er 10 år, og Anna, der er 7 år.
Disse nybyggere var ældre folk, og man kan vist gå ud fra, at det er statsbankerotten, der har jaget disse folk ud på denne så øde og fra civilisationen så fjerne egn. Jeg har fundet et interessant dokument i lokalhistorisk arkiv i Herning. Det beretter på en indviklet måde om, hvorledes Chr. Serup mister alt i Kollund som følge af manglende tingslysning af et skøde. Dokumentet stammer fra landsarkivet i Viborg.
Peder Henriksen havde fæstet 100 tdr. land hede af Dynes Fjederholt. I stedet for landgilde (fæsteafgift) skulde han arbejde 12 dage i slet og 6 dage i høst for Dynes; men da man sjælden havde brug for ekstrahjælp i Fjederholt, så slap Peder med at arbejde 2-3 dage i slet og hjælpe lidt ved rughøsten.
Peders søn, Jacob Skårup, der også blev kaldt Jacob Kølkær, overtog ejendommen efter forældrene. Blandt de andre fire børn var en datter, Kirsten, der lærte at lave jydepotter henne i Viborgegnen, vistnok i Gammelstrup. Hun blev gift med Lars Junker, og de kom til at bo i Hjøllund i Arnborg. Man kaldte hende Kjæn Påt' (Kirsten Potte).
En anden datter, Kirsten Marie, blev gift med førnævnte Chr. Seerups søn, Peder Christen Christensen, og dette par fik det første barn, der blev født i Kølkær. Derom fortæller Rind sogns kirkebog:
1835 den 25. september Født Niels Christen Pedersen, døbt i Rind kirke den 18. oct. Fader: Lejer Peder Christen Christensen og kone Kirsten Marie Henriksdatter af Kølkær. Faddere: Christen Seerups kone Susanna og kone Christiane Christensdatter og Anna Madsdatter alle i Fjederholt, og ungkarl Chr. Peder Christensen i Kølkær. Barnet døde samme år.
Det var meget besværligt med barnefødsel, dåb, begravelse etc., fordi afstandene var så store, og der ingen ordentlige veje fandtes. Derfor hændte det, at en fader selv døbte sit barn; men ellers bar man barnet, der skulde døbes, over til Fjederholt, hvorfra man fik en flink mand til at køre dem til Rind kirke. Senere kørte man med stude til kirke. Og døde der et lille barn, så bar fire mænd kisten til Rind.
Der fortælles fra den tid, der ingen bro var over Fjederholt Å, at en Kølkær familie engang skulde have et barn døbt, og da fik de manden i Okkels til at køre for dem. Da præsten spurgte konen, om barnet var hjemmedøbt, misforstod hun spørgsmålet og svarede: Ja misæ'l er en gjæmmelbløt, for den fild i æ o'!
*
Gamle Christen Seerup, der nævnes ved folketællingen i 1834, stammede fra Serup ved Silkeborg. Christen og Susanna boede først i Søndergård i Kollund, hvor deres tre sønner blev født, og de må være gået fra gården under statsbankerotten. På det areal, de fæstede i Kølkær, byggede de et jordhus, der vendte i Ø.-V., med indgang i sydsiden. Man kom ind i et lille forrum, hvor der til venstre stod et par får, siden en ko, og til sidst havde de et par stude. Til højre for indgangen kom man ind
200
i stuen, hvor der var en simpel seng i nordsiden, en kakkelovn, der var muret op af grå sten med en jernplade over, og så var der et simpelt bord og en bænk.
Bag forgangen var et lille køkkenrum med tre kampesten i et hjørne, det var arnen, hvorpå Susanna lavede maden. I taget var der stukket en bundløs halmbikube, der fungerede som lyre, og så var der et lille vindue i sydsiden.
Omkring 1840 vogtede Dynes Fjederholts søn, Jens Christen, får i Kølkær, og da var han undertiden inde hos Chr. Seerups enke, Susanna, for at varme sig - sønnen Chr. Peder og den unge kone var enten ude at arbejde hos andre, eller de var ude at tigge. Da Jens Chr. Dinesen en aften skulde hjem med sin store fåreflok, var et får gået i bløde, og han havde ikke kræfter til at trække dyret op. Så hentede han Susanna, der trods sine 60 år trak hoserne af, bandt skørtet op, og så halede hun fåret op.
Som ung var Susanna knagende stærk - hun bar for eksempel 7 skæpper rugmel, ca. .80 kg, fra Langelund hjem til Feldbakke, dvs. 2 km.
Chr. Seerup og Susanna fik som nævnt tre sønner, nemlig: Peder Christen, der købte fæste stedet, som han senere solgte til Anders Feldbakke, og så flyttede han over til Gjødstrup. En anden søn, Jens Christen, døde ugift som 90årig i Amerika.
Den tredie og yngste søn, Christen Peder, var født 1814. Som ung tjente han i et brændevinsbrænderi øst på sammen med en pige, Kirsten Olesdatter fra Bording, og med hende blev han gift. De fortalte, at de hver morgen, medens de tjente i brænderiet fik en tør brødskorpe til en skål brændevin som davre!
Nedenfor har jeg indsat oplysningerne fra folketællingen i 1845. Den 2-årige dreng bliver senere gift med Mette Marie Mikkelsen. De får 11 børn, blandt dem Anton Serup.
Da de blev gift, fæstede de o. 70 tdr. land af Dynes Fjederholt, og så byggede de et jordhus i en brink - jorden kunde være så vandig der ude, at man måtte springe fra knold til knold for at færdes der.
Senere fik Chr. Peder fat på noget træ fra et kasseret hus, og nu fik de et bedre hjem. Murene blev stampet op af ler og lyng, og loftet bestod af rafter med siv og tørv over. I stuen havde de en gry-dkak'elow'n, dvs. en ovn, der var muret op med
201
omvendt jerngryde for oven. Og i sovekammeret stod en muret ovn.
De havde i mange år kun en ko. Først da de havde været gift en halv snes år, fik de en mere, og der gik mange år, inden de fik stude.
Så længe, de ikke kunne give jorden mergel og gødning, kunde de ikke leve af jorden. Om sommeren kunde de godt føde koen; men om vinteren måtte de tigge foderet til den, og ofte kneb det med føden til dem selv, for familien blev stor, idet de fik ti børn. Kneb det, f. e. i det tørre år 1868, at skaffe rug til det daglige brød, så var det også besværligt at få kornet malet, da Kølkærfolkene havde over en mil, når de skulde have malet i Kidris mølle, og vejen gennem Kølkær blev først anlagt senere.
Christen Peder var ikke just stor, men han var bred og gruttende stærk. Ofte bar han en halv tønde rug over til Kidris, og så kom han i nattens løb tilbage med melet. Og når der om vinteren var sne på, så blev det en endnu drøjere tur. Engang blev han en sildig nat så overvældet af træthed og søvn, at han sov hen, og da han vågnede, var han stivfrosset, og nu måtte han løbe frem og tilbage i heden for at få varme i kroppen og blive så lin, at han atter kunde lægge melsækken på sig. Om sommeren havde han undertiden desuden et fjerdingkar malt med, der skulde males.
Engang, de manglede foder til koen, gik han over til Okkels, og der fik han lov til at få et knippe halm så stort, som han kunde bære, gratis. Karlene morede sig med at lave et knippe, der vejede et skippund (160 kg), og midt i dette lavede de et hul, så Christen Peder kunde stikke hovedet op, og så fik han halmen læsset på sig og traskede glad hjem gennem åen til sin sultne ko. Der var ingen bro der.
En anden gang, da han tog kartofler op i Okkels, tilbød de ham, at han måtte få en tønde kartofler gratis, hvis han kunde bære disse hjem. Det gjorde han, men det var hårdt ved ham, og han havde mistanke om, at karlene havde kommet ni i stedet for otte, skæpper i posen.
202
Mette Marie og Chr. Seerup i Kølkær.
Chr. Seerup blev født i et jordhus i 1843.
Christen Peder havde aldrig været syg, før han fik vattersot, og deraf døde han som 66årig.
En af hans sønner, Christen Seerup, blev født 1843 i omtalte jordhus. i 1868 blev han gift med Mette Marie, der var fra Tulstrup i Ikast. Først sad de til leje i Ikast. Han gik ud i dagleje og fik 12 skilling om dagen i vintertiden; men om sommeren kunde han få 4 mark.
Efter fire års forløb købte han 19 tdr. land hede, mose og grønne i Tulstrup, fik bygget et hus, fik også omsider en ko og senere et par stude; men da de ikke syntes, der var nogen fremtid der, så solgte han stedet og købte sit fødehjem i Kølkær. Det var i 1875. Og da flyttede Christen Peder til Søby, hvor han på en parcel byggede et hus. Han tog en ko og et par stude med sig,
203
men lod en ko blive til sønnen. Foruden en sum i afståelse skulde Chr. Serup give sin fader to tdr. rug årlig, dog kun en td., hvis faderen levede over to år efter handelen, hvad han ikke gjorde. (Jeg er i besiddelse af den originale aftægtskontrakt, håndskrevet med gotisk skrift). Men på den tid kunde Chr. Seerup næppe banke to tdr. af sin egen avl, og det, han ikke havde, måtte han købe. Penge tjente han især ved at arbejde ved mergelkritning i Langelund. Lidt penge fik han fra i Tulstrup, og resten lånte han i sparekassen i Herning.
Det var et meget forfaldent hjem, Chr. Seerup overtog. Træværket var råddent, og det var det naturligvis allerede, da faderen fik det stablet op. En dag kom der en vældig tordenskylle, og da måtte Christen og konen Øse og slæbe vand ud af stuen, så utæt var taget. I dagligstuen var der en jernbilægger, men i sovekammeret en muret ovn med en hvælvet jerngryde ovenpå.
Nedenfor igen et øjebliksbillede af Serup-familien fra en folketælling, én generation senere. Det udøbte drengebarn er Anton Serup.
De fik nu bygget et nyt hus med en sidebygning, en krom' hwærrc; (kroghus) men i 1906 brændte stedet ved skorstensild, og en søn, Anton Seerup, overtog ejendommen. Da var der en besætning på 4 køer, en kalv, et par heste og 8 får. De gamle flyttede nu til Malmkær, hvor de boede i syv år. Give - Herningbanen, med station i Kølkær, blev åbnet i 1914, og året før byggede Chr. Seerup et hus i nærheden; men han blev trods sin høje alder ved med at være virksom, og han lå som 80årig og tækkede folks huse. I ægteskabet var der 6 sønner og 5 døtre.
I Chr. Seerups barndom var der endnu kun 6 familier i KøIkær; men da man omkring 1890 arbejdede på at få en kirke der, var der 80 familier i Kølkær og Vovlund.
En anden af Christen Peders sønner, Ole Christiansen eller Ole Seerup, der blev født 1848, fortalte mig, at de mange børn ofte var glade, når de kunde få det tørre brød. Der var i hans barndom følgende syv familier i Kølkær: Christen Peder, Markus Ilskov, Pæ Dynesen, Anders Tværmose, Søren Krænsen, der var Oles kones bedstefar; Jacob Kølkær og Lauge Feldbakke.
Undertiden fungerede faderen (Chr. P.) som dyrlæge i egnen. Havde fårene fået wand'hu'e, hvad de fik af at æde i.lgrcs, så
204
Anton Seerups hjem i Kølkær, som det blev opført efter branden i 1906.
Anton Serup sidder med en lille pige på skødet: Min mor Sigrid Serup.
De to drenge er Christian og Erik.
si'mtrt' han dyrene, dvs. han trak ved hjælp af en stoppenål hestehår gennem den vandfyldte poge - men dyret gik gerne til alligevel. Der døde mange får af igler (lever-ikter).
Der var langt til dyrlæge og doktor, det kostede mange penge at hente en sådan mand, og så klarede man sig i almindelighed med hjemmeråd. Blev en hest eller ko eller et svin forfangen, så gav Chr. Peder patienten 3 pekler brø' med 3 stumper lækatteskind i hvert stykke brød. Men under denne handling skulde de tilstedeværende tie stille.
Ole Seerup fortsatte med faderens praksis, der naturligvis var ulønnet og også ubetydelig; men når folk kom i forlegenhed, så blev Ole hentet. En dag, han stod og lavede disse piklinger til hos Willums, kom konen, og hun spurgte forsigtig sin mand: Trow'r du no, de ka hjælp'? Da skyndte Willum sig at bremse
205
Således ser det samme hjem ud nu i 1957.
konens veltalenhed med: Å’ lok di kjæ'f! Heldigvis kom hesten sig dog.
Engang havde Ole et føløg, der gav så megen mælk, da de vilde vænne føllet fra, at de ikke kunde sætte det hen. De fik noget på apoteket. Det kaldtes »slæl el'« det svarede for så vidt godt til navnet, som det slet ikke hjalp. Så tyede man til et gammelt råd. En teglsten blev glødet, man malkede hoppen på denne sten, og så gik mælken bort. Det samme råd blev også brugt, når man vilde vænne et barn fra patten, og moderen gav for megen mælk.
Undertiden havde folk vanskelighed med at få en ko med kalv. I et sådant vanskeligt tilfælde trak Mikkel Bjerregård i Ejstrup af sine bukser og sprang over koen på langs, idet man skulle holde dyrets hoved godt ned. Jvnf. side 190.
207
I Chr. Peders tid fik jorden ingen mergel, man nøjedes med den aske, der blev, når man brændte furerne af. Men Ole hentede mergel i Vovlund, hvortil der var en halv mil. Senere fandt man mergel i Klinkhøj; men så blev der lagt mergel spor til Toftlund. Laust Mortensen fik i førstningen fire kroner for hver td. land hede, han brækkede op, og han pløjede ialt syv tønder. Jorden lå så hen i tre år for at rådne, fik mergel, og så havde Ole en god avl med det samme.
I1936 døde den 87årige Ole Seerup i Herning.
*
Efterskrift og kommentarer.
Navnet Serup er et kalde- eller øgenavn, der fulgte med Christen Christensen og hans efterkommere, indtil de – 4 generationer senere – ved kongelig bevilling i 1905 fik lov til at føre det som familienavn (Arne Serup er i besiddelse af originaldokumentet). Bemærk i øvrigt den totale navneforvirring mht. stavemåder.
Nedenfor følger en udskrift fra Brothers Keeper, som viser en anetavle med udgangspunkt i den Chr. Serup, der som en af de første blev nybygger på heden i Kølkær. Udskriften er ufuldstændig, idet den ikke medtager alle børn og deres efterkommere. Den fokuserer på slægten med udgangspunkt i min mor, Sigrid Serups viden herom kort før hun døde (År 2000). De seks slægtled frem til undertegnede er markeret med blåt:
1. Christen Christensen, født 1772 i Vorgod sogn. Han blev gift med Susanna Jensdatter, født 1773 i Assing sogn, død 27 Jan 1843 i Rind Sogn. Christen døde 8 Feb 1837 i Fjederholt, Rind sogn.
Børn:
2. i Christian Peder Christensen (Serup), født 27 Mar 1814.
Anden Generation
2. Christian Peder Christensen (Serup), født 27 Mar 1814 i Kollund, Rind sogn. Han blev gift med Kirsten Olesdatter, født ca. 1820 i Bording, død efter 29/6 1887, jfr. aftægtskontrakt. Christian døde i 1880 af vattersot, ref. Hedebønder i tre sl.
Børn:
3. i Christen Christiansen (Serup), født 13 Sep 1843.
Tredje Generation
3. Christen Christiansen (Serup), født 13 Sep 1843 i Kølkær. Han blev gift med Mette Marie Mikkelsen, født 09 Okt 1847 i Østersiggaard, Tulstrup, Ikast, (datter af Mikkel Nielsen og Mette Marie Svendsen), død den 31. Dec 1928 i Kølkær, begravet i Kølkær. Christen døde den 25 Sep 1930 i Kølkær, begravet i Kølkær.
Børn:
4. i Mikkeline Christiansen, født 05 Nov 1869.
5. ii Christian Peder Christiansen Serup, født 21 Nov 1872.
6. iii Mikael Christiansen. Udvandret til USA
7. iv Martinus Christiansen Serup, født 31 Dec 1877.
8. v Anton Christiansen Serup, født 03 Jan 1880.
vi Kirsten Christiansen Serup, født 24 Feb 1882 i Rind. Hun blev gift med Hans Petersen.
9. vii Mette Marie Christiansen Serup, født 07 Maj 1884.
10. viii Marie Kristiansen Serup, født 14 Sep 1886.
ix Arnold Julius Kristiansen Serup, født 18 Jul 1889 i Rind. Han blev gift med Mik Marie Kjærsgaard, født i Gjellerup. Arnold døde under krigen, begravet i Brejning eller Spjald kirke.
x Peder Tinus Kristiansen Serup, født 30 Jan 1892 i Rind.
xi Sara Svendsine Kristiansen Serup, født 16 Maj 1894 i Rind.
Fjerde Generation
4. Mikkeline Christiansen, født 05 Nov 1869 i Tulstrup, Ikast. Hun blev gift med Svend Peter Svendsen, født 02 Aug 1870, død 08 Mar 1940, begravet i Christianshede. Mikkeline døde den 12 Feb 1932 i Christianshede, begravet i Christianshede kirke.
Børn:
11. i Chresten Svendsen, født 5 Jan 1899.
5. Christian Peder Christiansen Serup, født 21 Nov 1872 i Tulstrup. Han blev gift med (2) Oline.
Børn:
i Meta Sofie Marie Christiansen Serup, født 12 Jun 1900 i Horsens.
ii Dagny Christine Christiansen Serup, født 03 Okt 1903 i Horsens.
6. Mikael Christiansen. Han blev gift med Petrea. Mikael døde i USA under krigen.
Børn:
i Martinus.
ii Meta.
7. Martinus Christiansen Serup, født 31 Dec 1877 i Rind.
Børn:
i Kristian M. Kristiansen Serup, født 15 Jan 1903.
ii Meta Marie Kristiansen Serup, født 24 Jul 1904.
8. Anton Christiansen Serup, født 03 Jan 1880 i Kølkær. Han blev gift med Sofie Dinesen, gift 06 Sep 1906 i Kølkær, født 16 Jan 1871 i Kølkær, (datter af Niels Dinesen og Ane Marie Eriksen), død den 09 Maj 1960 i Kølkær, begravet i Kølkær. Anton døde den 15 Mar 1969 i Ikast, begravet i Kølkær.
Børn:
12. i Kristian Serup, født 12 Maj 1907.
13. ii Erik Harald Serup, født 22 Aug 1909.
14. iii Sigrid Marie Serup, født 15 feb 1912.
9. Mette Marie Christiansen Serup, født 07 Maj 1884 i Rind. Hun blev gift med Johannes Larsen, født 8 Dec 1886, død 15 Aug 1986 i Espe, begravet i Espe Kirke. Mette døde den 7 Jul 1976 i Espe, begravet i Espe Kirke.
Børn:
i Arnold Larsen.
ii Sigrid Larsen.
15. iii Erna Larsen, født 28 Nov 1918.
10. Marie Kristiansen Serup, født 14 Sep 1886 i Rind. Hun blev gift med X Højland, begravet i Isenvad?
Børn:
i Dorthea Højland, begravet i Kølkær.
ii Meta Højland, begravet i Kølkær.
iii Magda.
iv Julie Højland.
v Kristian Højland.
vi Arne Højland.
vii Viggo Højland.
viii Henry Højland, begravet i Korup.
Femte Generation
11. Chresten Svendsen, født 5 Jan 1899. Han blev gift med Kirstine Svendsen den 22 Dec 1920, født 29 Aug 1904 i V. Tulstrup, død den 27 Okt 2002 i Ikast, begravet 01 Nov 2002 i kl 13 Ikast kirke. Chresten døde den 30 Okt 1973 i Ikast, begravet 2 Nov 1973 i Ikast kirke, kl. 13.
Børn:
i Else Svendsen, født 18 Sep 1921. Hun blev gift med Peder Rud Jensen den 06 Jul 1943 i Ikast kirke, født 12 Mar 1917 i Ikast. Peder døde den 28 Okt 2005 i Ikast, begravet den 3 Nov 2005 i Østre Kapel, Ikast kl. 13.
12. Kristian Serup, født 12 Maj 1907 i Kølkær. Han blev gift med Nicoline Nielsen den 28 Okt 1948 i Kølkær, født 15 Apr 1928 i Sevel. Kristian døde i 1999 i Hammerum, begravet i Kølkær.
Børn:
i Bente Serup født 24 Apr 1949 i Kølkær. Partner med Tom Omak, født 28 Mar 1943 i København.
ii Edith Serup, født 25 Nov 1951 i Kølkær. Partner med Peter Ridel Jørgensen, født 26 Jun i Johannesburg.
iii Poul Anton Serup, født 16 Mar 1954 i Kølkær. Partner med Lone Jespersen, født 12 Apr 1956 i Herning. Poul døde den 13 Mar 2000 i Ans, begravet 18 Mar 2000 i Ans Kirke.
iv Jytte Serup, født 16 Mar 1954 i Kølkær.
13. Erik Harald Serup, født 22 Aug 1909 i Kølkær. Han blev gift med Else Karen Nielsen den 18 Jul 1937 i Sakskøbing, født 04 Maj 1916 i Sakskøbing. Erik døde i 1996 i Glumsø, begravet 1996 i Glumsø.
Børn:
i Tage Serup, født 01 Nov 1937 i Holeby. Han blev gift med Karin Noack den 28 Mar 1964 i Ascheberg kirke, født 04 Jul 1940 i Tyskland.
ii Arne Serup, født 03 Apr 1941 i Holeby. Han blev gift med Nell Lund Ludvigsen den 11 Aug 1962, født 15 Okt 1941 i Gedser.
iii Birgit Serup, født 17 Feb 1946 i Glumsø. Hun blev gift med Børge Nicolaisen den 18 Jul 1973, født 19 Okt 1925 i København.
14. Sigrid Marie Serup, født 15 feb 1912 i Kølkær, Rind, Hammerum, Ringkøbing. Hun blev gift med Viggo Skou Johansen den 14 jan 1939 i Christianshede kirke, født 27 Aug 1910 i Okkels mark, Rind, Hammerum, Ringkøbing, (søn af Peder Johansen (Riis) og Karen Christensen). Viggo døde den 25 Nov 1997 i hjemmet i Ikast, begravet den 29 Nov 1997 i Ikast, Fonnesbæk kirke kl. 1400. Sigrid døde den 10 Dec 2000 i "Grønneparken", Ikast, kl. 0325, begravet den 15 Dec 2000 i Fonnesbæk kirke, kl. 1300.
Børn:
i Knud Riis Johansen, født 15 Aug 1942 i Ikast. Han blev gift med Hanne den 24 nov 1973 i Ebeltoft, født 30 Mar 1944.
ii Jørgen Riis Johansen, født 11 Jan 1945 i Ø. Tulstrup. Ikast sogn, Ringk. amt. Han blev gift med Jytte Blaabjerg den 1 jun 1974 i Århus Rådhus, født 6 Mar 1945 i Balling sogn, Viborg amt, (datter af Chresten Blaabjerg og Anna Nielsen).
iii Aage Riis Johansen, født 9 Maj 1950 i Ikast. Han blev gift med (1) Lise Graugaard den 1 Nov 1975 i Thomas Kingos kirke, Odense, og gift med (2) Anne Elisabeth Kjeldsen.
15. Erna Larsen, født 28 Nov 1918 i Espe. Hun blev gift med Verner Skovgaard, født 15 Aug 1913, død 25 Jun 1997, begravet i Rolfsted. Erna døde den 13 Okt 1979, begravet i Rolfsted.
Børn:
i Bente Skovgaard.
ii Lene Skovgaard.