Kjærshovedgård lå i den yderste, nordvestlige spids af Vrads Sogn, hvor landet ikke er præget af Salten A, men af Storåen, der fra sit udspring ved Kolpensig løber mod vest. Kjærshovedgård var en enestegård, men en enestegård (enestegård: En gård, som allerede før udskiftningen, havde sin jord uden for dyrkningsfællesskabet. - som regel lå enestegårde uden for landsbyerne.) med regulære matrikelnumre op til 37 er en sjældenhed, og det havde den enkle forklaring, at den nordlige del af Kjærshoved, som navnet antyder, var præget af et meget attraktivt engområde langs Storåen, og disse enge og kær, der som et langstrakt næb eller hoved rakte ud mod Ikast Sogn, var så gode, at man gerne kørte langt for at få del i det gode enghø og enggræsning. Det betød, at der op gennem tiden var kommet mange græsningsrettingheder for byer og gårde langt væk.

Kjærshovedgård var op igennem 1700-tallet en gård delt i to halvdele. Mens det mange steder gik sådan, at en gård, der handledes i halvdele, blev formelt delt i slutningen af 1700-tallet, gik det omvendt med Kærshovedgård, der fra omkring år 1789 igen fik én ejer, da Ole Pedersen havde begge dele (2-6-2-0). Ole Pedersen var en tidligere møller på Skærbæk Mølle, som ved giftermål med Mette Marie Jørgensdatter, Jørgen Christensens datter fra Kjærshovedgård, overtog denne, med svigerforældrene i aftægt. Han efterfulgtes i 1822 af svigersønnen, Svend Christensen.

Kjærshovedgård røg ud af Vrads Sogn ved kommunalreformen, der blev gældende fra 1970. Også tilknytningen til Gludsted ændredes, idet Gludsted som en del af Ejstrup Sogn havde været i Vrads Herred og derfor i amt med Vrads og Them sogne. Ejstrup Sogn blev nu en del af Nørre Snede Kommune og kom i Vejle Amt. Kjærshoved kom, som en del af Ikast Kommune, i Ringkøbing Amt.

Lille Hjøllund med 1079 td. land ejedes af kongen. 39 td. var dyrket, men ved matriklen i 1688 var gården angivet at være øde. Hartkornet var her (3-2­1-1). Den gamle midtjyske Alfarvej, Hærvejen, gik over gårdens jord, og gården lå netop, hvor denne vej krydsede vejen fra Holstebro over Gjellerup til Horsens. Det varen god beliggenhed, og det var måske en af grundene til, at præsten i Vinding, Bryrup og Vrads sogne, Mourits Christensen Meier, købte den ud af Skanderborg Rytterdistrikt sammen med Vipskovgård, Sillerup Mølle og en del anden gods. Det var imidlertid først i 1776, at Rasmus Nørskov fik krobevilling på stedet. Rasmus Nørskov havde i 1772 købt Ll. Hjøllund af broderen, Peder Nørskov, og han havde den til 1806. Han var imidlertid ikke kun kroejer, men også kirkeejer, og sognets kirke fulgte kroen i det følgende ejerskab, hvor Niels Villert Hansen dog kun havde kroen til 1809, men kirken til 1817. Anders Vissing overtog kroen, men solgte den straks til Mikkel Sørensen fra Vissing, der imidlertid i 1813 skødede den tilbage til Anders Vissing. I 1815 solgte han den så endnu engang. Denne gang var det til Jens Madsen Sø, som desuden ejede Kjærshovedgård og senere overtog Hampen Søgård, hvor han oprettede Hampensø Kro. Han solgte i 1817 Ll. Hjøllund til Niels Pedersen Gjessø, som drev kroen til 1848, hvor han efterfulgtes af sønnen, Rasmus Peder Nielsen Gjessø. De seneste år havde Niels Pedersen Gjessø været mest optaget af sit nyoprettede maskinuldspinderi, Lykkensprøve, som sammen med stampemøllen Skærbæk Mølle udgjorde en lille tekstilfabrik. Ll. Hjøllund var ved matriklen nedsat fra (3-2-1-0) til (2-3-3-2). Til ejen­dommen hørte desuden en eng i Kjærshoved og en parcel i Asklev, men den blev desuden tillagt den yderste del af Blæsbjerg, Ansø (1d), hvilket senere blev årsag til et interessant mageskifte.Retur til toppen af siden herfra.

Næste generation på Ll. Hjøllund Kro udgjordes af datteren, Ane Marie Rasmussen, og hendes mand, Peder Johansen Søby. I 1885 solgte de ejendommen på i alt 414 ha til Gludsted Plantage.

Kolpensig var den arealmæssigt største gård i Vrads Sogn med 1607 td. land, hvoraf 47 td. var dyrket i 1688 og med hartkorn på 3-2-1-2 td. Den havde været krongods, men var ved matriklen 1683-88 ejet af Claus Lihme, som tillige ejede en af gårdene i St. Bredlund samt Kjærshoved, Godrum og Kolpenknob (Knobgård). Kolpensig købtes af etatsråd Rothe, hvis enke i 1786 solgte gården til Søren Nielsen, der havde den til 1803, hvor den ny ejer blev Thomas Christensen. I 1818 fik Peder Sørensen skøde på ejendommen og efter Christian Andersen fra 1832, blev Laurs Laursen fra Vipskovgård ejer.