Født 03 Jan 1871 Serup
Gift 20 Maj 1904 Gjellerup kirke
Død 15 Nov 1935 Okkels
Født 23 Okt 1839 Skovby sogn
Gift 17 Maj 1881
Død 12 Dec 1913 Hauge i Gjellerup sogn
Født 15 Nov 1795 Frølund sogn
Gift 11 Okt 1823 i Frederiks kirke
Død 14 Sep 1879 Fastrup
Niels Christian Christensen (Smed) 1839 - 1913.
Er - som det fremgår af anetræet - Fars morfar. Gården, "Vester Hauge", som Niels Smed købte, opdyrkede og udvidede til den store sølvmedalje (bogstavelig talt) ligger næsten nabo til Fars fødehjem i Okkels. Han tjente der som fjortenårig hos Carl i Hauge, og knyttede sig nært til de mange børn, der jo var hans (halv-) fætre og kusiner. De forblev en væsentlig del af vennekredsen livet ud.
Kirkebøger
Født i Skovby, Gjellerup sogn 23. oktober 1839, se indføring nr. 16.
Død i (Vester) Hauge, Gjellerup sogn, den 12 december 1913, 74 år gammel. Begravet i Gjellerup i familiegravsted, men stenen er desværre væk. Jeg mener, at Esther i Aulum har fortalt, at han kun lå i grav med to af sine tre koner - hvilket hun ikke var tilfreds med...
Gift tre gange og far til i alt fem børn:
1. Karen Nielsen (9/9 1842 - 17/1 1871). Hun blev 28 år. Gift med Niels d. 3/10 1867 i Herning gl. kirke.
Børn:
Ane Margrethe Christensen (20/12 1867 - 17/10 1902). Hun blev 34 år. Gift med Peder Johansen, ane #4, min farfar, d. 12/10 1894 i Gjellerup kirke.
Børn (Fars halvsøskende - men de er også en fætter/to kusiner eftersom Ane Margrethe er halvsøster til Karen, datter af kone nr. 3, Fars mor, og så alligevel ikke helt, idet de kun er halvsøstre... Mon der findes en autoriseret betegnelse for et sådant slægtskab?):
Karen Marie (9/7 1895 - 31/3 1979). Gift med Peter Lausen ("Murer")
Hans Christian (1/5 1899 - 13/3 1900)
Marie Krista (4/4 1901 - 14/8 1901)
2. Ane Johanne Henriksen (1841 - 10/11 1879). Hun blev 38 år. Gift med Niels d. 23/5 1872.
Børn:
Carl Christian Christensen ("Carl i Hauge") (11/3 1873 - 24/7 1951). Gift med Ester Otthilde Andersen ("Thilde").
Børn (Fars (halv-) fætre og kusiner):
Anna Kirstine (20/3 1901 - 27/5 1950). Gift med Chr. Okkels.
Niels Smed ( 13/1 1903 - 14/9 1989). Gift med Vilda. Boede i Vildbjerg.
Aksel ("Aksel i Hauge") (21/1 1905 - 20/12 1980). Gift med Signe.
Karen Johanne Rigmor (10/3 1907 - ?). Gift med Peter Kragsig. Boede i Skarrild.
Signe Valborg (30/5 1909 - 26/7 1986). Gift med Magnus Pedersen, Malmkjærgård i Tulstrup.
Ingeborg (5/8 1911 - 23/12 1985). Gift med Holger Søndergaard.
Esther Alvilde (17/9 1913 - 19/12 1995). Gift med Henry Jensen i Gjellerup.
Hedvig (5/11 1918 - 7/9 2001). Gift med Tage Østergaard.
Erna (19/1 1919 - 13/10 1999). Gift med Richard Slumstrup.
Henrik Vejen Christensen (26/4 1875 - 8/9 1938). Gift med Ane Andersen, der døde i 1974. Hun blev 99 år. "Nygård", Frølund, Gjellerup. Henrik Vejen var i de sidste 12 år folketingsmand for venstre og skal efter sigende have været dybt involveret i Kanslergadeforliget i 1933.
Børn: (Fire, tre døtre og en søn), blandt andre
Thora Vejen. Gift med Karl Valentin Hovgaard. Boede på "Nygård" i Frølund, Gjellerup. OBS: Jens S.!
For sin hede- og moseopdyrkning blev Henrik Vejen i 1930 præmieret med Det kongelige danske Landhusholdningsselskab's alm. sølvbæger. Begrundelsen og omtalen lyder således:
For lidt til to køer – Siden nok til 15.
Gårdejer Henrik Vejen,
Tværmose, Ikast sogn – Alm. Bæger 1930.
Henrik Vejen havde et par hundrede kr., da han overtog ejendommen på 43 tønder land, hvoraf seks var opdyrket. Resten lå hen som hede, mose og tørvegrave. Der var af bygninger kun et faldefærdigt hus. Besætningen var på to køer, to stude og to får, men jorden kunne ikke føde dem. Han måtte til start købe foder.
25 år senere, da Henrik Vejen fik sit sølvbæger, var hele ejendommen opdyrket og i fin stand. Der var opført nye bygninger, og gården kunne nu føde 15 køer, 18 ungkreaturer, tre heste, 40 svin og 70 høns.
Kilde: "De viste vejen". Det kongelige danske Landhusholdningsselskab, side 206. Jeg har her forvekslet Henrik Vejen (Christensen) fra Frølund i Gjellerup/Hammerum med Henrik Vejen (Pedersen) fra Tværmose i Ikast sogn, JRJ, april 2022.
I maj 2022 fandt jeg tilfældigt forklaringen på de to gange Henrik Vejen, der levede samtidigt og kun få km fra hinanden. De var fætre med en fælles morfar: Gårdmand Henrik Larsen fra Sønder Vejen i Rind sogn, som de begge er opkaldt efter tillige med stednavnet. Ane Johanne Henriksens søster, Pauline Henriksen, f. 30/9 1848, blev den 24/11 1874 gift med Peder Pedersen. De fik syv børn, bl.a. Henrik Vejen Pedersen, der senere fik slettet Pedersen. Denne Henrik Vejen blev gift med Kirsten Nørgaard Hald, og de fik (mindst) tre børn: to sønner, der tragisk døde meget unge - og en datter, Karen Hald Vejen, der senere blev gift med Jens Hyldtoft, hvorefter de overtog gården i Tværmose.
Kilder: Jens Østergaard: "En fortælling om Tværmose", 2021. Bernhard Larsen: "Ikast Sogn", 1967 og Kirkebøger online samt dk-gravsten.dk med billeder af gravsten på kirkegårdene i Hammerum, Sunds og Faurholt.
3. Ane Marie Pedersen (Skou) (23/9 1840 - 22/9 1899). Hun blev 58 år. Gift med Niels d. 17/5 1881.
Godt 119 år senere, den 17/9 2000, fik jeg af Laura Nielsen (f. Graulund) en metalbakke med inskriptionen "Fra 10 Sødskende". Lauras fætter, Arne Graulund, har oplyst følgende om de ti søskende:
Bakken er en bryllupsgave i anledning an Ane Marie og Niels Smeds bryllup den 17/5 1881. Giverne er 10 nevøer og niecer, alle børn af Ane Maries bror, Jens Chr. Skou, f. 9/8 1838, d. 17/3 1919 og Dorthe Hansen, f. 6/6 1843, d.?. (Jeg har en liste med navne of fødselsdatoer for de ti søskende.). - Jens Chr. Skou har optaget Lauras bror, Agner Graulund meget, og jeg har fra ham et ret omfattende materiale fra hans undersøgelser. Familien stammer fra Skovby, så det er nok en rimelig antagelse, at Skou- navnet stammer. - Min far, Viggo, er jo døbt Viggo Skou Johansen, omend på hjemegnen altid kaldt Viggo Riis... Ak, ja. (Laura og Agner er børnebørn af Ane Marie og Niels Smed).
OBS: Fødsel - formodet KB-indføring, Gjellerup sogn, 1831-40, opslag 44, se her. Tydning??? Synes ikke (?) at stemme mht. fødselsdato, forældre mv. VIGTIGT.
Børn:
Karen Christensen (10/11 1881 - 11/4 1960). Hun blev 78 år. Gift med Peder Johansen (Mine bedsteforældre).
Børn (Far og hans helsøskende):
Margrethe (28/2 1905 - 2/9 1974).
Marius Skov (19/5 1907 - 14/12 1998).
Viggo Skov (27/8 1910 - 25/11 1997), min far.
Niels Smed (24/3 1915 - 4/8 1989).
Ellen (7/2 1921 - 2/2 2003).
Stine Christensen ("i Aulum") (14/8 1884 - 25/7 1970). Hun blev 85 år. Gift med Morten Graulund.
Børn (Fars fætre og kusiner):
Agner (23/8 1913 - 16/2 2000).
Niels (20/6 1917 - 27/5 1998).
Laura (28/12 1920 - ). Lever i bedste velgående i Aulum.
Ester (3/8 1923 - 13/6 2000).
Stine og Morten drev gården "Grønkjær" ved Aulum, som efter Stines død i 1970 blev overtaget af Agner, Niels og Ester som alle forblev ugifte og barnløse. Det var et hjem, som i helt usædvanlig grad var præget af lune og godt humør. Jytte og jeg bevarede forbindelsen til familien og har stor glæde af at besøge dem på gården og deres genvisitter i Esbjerg. Efter Esters død i 2000 blev gården solgt har vi på samme måde holdt kontakt med Laura, der er velsignet med samme uforlignelige humor. Hun blev som den eneste af de fire søskende gift og er i dag enke, men er desværre også barnløs.
Fra familien har jeg fået en masse materiale, der har været helt uvurderligt som grundlag for at finde alle oplysningerne til denne side.
Niels Smed fik ganske vist (kun) i alt fem børn med sine tre koner, men som det fremgår at ovenstående, fik disse fem sammenlagt igen 25 børn, hvoraf de to dog døde som helt små. Det kunne være meget interessant at finde ud af, hvor mange efterkommere de 23 overlevende af Niels Smeds børnebørn er blevet til. Det er givetvis 100-200; Jytte og jeg kan alene stille med 6 tip-tip oldebørn...
På følgende billede sidder stamfaderen, Niels Smed i midten omgivet af alle fem børn, svigersønnen Peder Johansen, to svigerdøtre og tre børnebørn, dvs. hele hans nærmeste familie på dette tidspunkt: Bageste række, "læst" fra højre mod venstre:
Peder Johansen
Carl Christensen (Carl i Hauge)
Stine Christensen (Stine i Aulum)
Henrik Vejen
Karen Christensen (Bedstemor Karen)
Mellemste række fra højre mod venstre:
Ane Margrethe Christensen (Peders føste kone)
Thilde, g.m. Carl i Hauge
Niels Smed Christensen (far til alle Christensen'erne)
Ane Christensen, g.m. Henrik Vejen.
Nederste række, højre mod venstre:
Karen Johansen, Ane Margrethe og Peder Johansens datter, fars halvsøster. Mor til bl.a. Egon Lausen.
Anna Christensen, Tilde og Karl i Hauges ældste datter
Johanne Vejen, Ane og Henrik Vejens ældste datter.
Ud fra personerne kan billedet dateres nogenlunde præcist: Småpigerne i nederste række som nævnt ovenfor er født hhv. 1895, marts 1901 og august 1900. Ane Margrethe (Peders første kone) dør i oktober 1902. Den midterste af pigerne ser ud til at være omkring 1 år, så billedet må derfor være taget i 1902, dvs. få måneder før Anes død. - Niels Smed sidder som patriarken uden kone, den sidste har på dette tidspunkt været død i godt et par år.
Jeg har fået nedenstående levnedsbeskrivelse. Den stammer enten fra Arne Graulund, en fætter til familien i Aulum, eller fra Agner Graulund:
Niels Christian Christensen er født 23/10 -1839 i Skovby, Gjellerup sogn. Hans far hed Christen Jacobsen og var født 1795 i Frølund, og han døde i Vasehusene i 1859; hans far igen hed Jacob Christensen. Faderen, som jo hed Chr. Jacobsen, var Smed. Han var gift med en " kartoffeltysker" Ane Margrethe Philipsdatter (Bitsch, tilf. JRJ). Hun var født i Haverdal ca. 1800 og var datter af Philip Pidsk, der måske selv er født i Sydtyskland. De indvandrede omkring 40 tidligere i 1759-60. Niels Christian Christensen, kaldet Niels Smed, kom ud at tjene i Frederiks sogn hos Lars Chr. Pedersen efter sin konfirmation fra maj til november i 1854. Så kom han tilbage til Hammerum og fik plads på Toftgaard. Her var han i 3 år. Derefter kom han til Holtbjerg ved Herning, også her var han i tre år. Endelig var han på Laulund (nu inde midt i Herning) ét år. Alle steder fik han de bedste anbefalinger. Vi er nu nået hen til november 1861, og her er en tid jeg ikke ved, hvor han er henne, men han har i al fald været i krig i 1864. I 1867 er han teglbrænder på Holtbjerg Mark, Herning, og den 3/10 -1867 bliver han der gift med Karen Nielsen, og de får en pige Ane Margrethe Christensen d. 20/12 1867. Efter hendes dåb 26/1 1868 flyttede de ud på heden i Hauge sidst i februar for at bygge og at opdyrke heden. I 1904 fik han det store Sølvbæger for udvist landboflid. I indstillingen, som stadig ligger i København, står der, at han købte jorden i 1868 for 1.500 kr. hvoraf han selv havde opsparet 800 kr. Der var 95 td. land, og det var uden bygninger. I 1904 var der kun 4 td. land hede. Der var bygget gode bygninger og der var 5 heste, 15 køer, 9 stk. ungkvæg, 10 får og der leveredes årligt 30 svin. Hans første kone dør i 1871. Han bliver gift anden gang d. 23/5 1872 med Ane Johanne Henriksen, som stammede fra Sdr. Vejen men da tjente i Birk. De fik to sønner nemlig Karl Kristian Kristensen og Henrik Vejen.
(OBS: Mere stof fra Agner Graulunds gemmer kan tilføjes senere, bl.a. om Niels Smeds to første koner! Husk også stof om ejendommen i Hauge, hvoraf en del givetvis senere udstykkes til Carl Christensen).
For sin hedeopdyrkning blev Niels Smed i 1905 præmieret med Det kongelige danske Landhusholdningsselskab's store sølvbæger. Begrundelsen og omtalen lyder således:
Begyndte stor opgave med 800 kroner.
Husmand Niels Kristian Kristensen, Hauge, Gjellerup sogn – Store bæger 1905.
Niels Kristian Kristensen købte i 1868 for 1.500 kroner – hvoraf han selv ejede de 800 kr. – 95 tønder land uopdyrket hede uden bygninger og uden besætning. Der fandtes mergel af god beskaffenhed på ejendommen, men den var ikke til at få for vand. Med flid tog H. K. Kristensen fat, han gravede en stor kanal fra mergellejet og havde i 1904 fået opdyrket og merglet hele arealet på fire tønder land nær, havde rejst gode bygninger og havde ved ejendommens besigtigelse i 1904 en besætning på 5 heste, 15 køer, 9 stykker ungkvæg, 10 får, og der leveredes årlig 30 svin til slagteriet. Han havde plantet hegn og læbælter omkring en stor del af marken og fået tilplantet ca. halvanden tønde land af den dårligste hede. Hans økonomiske stilling var særdeles god, han var fri for gæld, ejede en lille kapital på 6.000 kr., og ejendommen – af hvilken nu en del var overtaget af en søn – blev ansat til en værdi af 20.000 kr.
”Når det er lykkedes N. K. Kristensen af opnaae et saa gunstigt Resultat af sit Opdyrkningsarbejde, skyldes det ikke heldige ydre Forhold. En god støtte har det været for ham, at fandtes Mergel paa Ejendommen, men hvad han har opnaaet, skyldes Flid, Sparsommelighed og økonomisk Sans. Hammerum Herreds Landboforening har tilkendt ham første Præmie for ypperlig Dyrkning af Ejendommen. Manden og Familien ere almindelig agtede og afholdte, og hans Arbejde tjener som følgeværdigt Eksempel”.
Kilde: "De viste vejen". Det kongelige danske Landhusholdningsselskab, side 194.
NCC overtager ved skøde af 20. oktober 1868 en hedelod i Hauge, 1Skp 2Fdk 1 3/4Alb (=95 tdr. land, jf. ovenfor), matr. nr. 1e af Hauge; transskribering med velvillig bistand fra Alice Sachse:
Hammerum Herredsfoged
Skøde- og panteprotokol 1868-1869 opslag 29-30 Retsdagen den 14 November 1868
702 L
Stempel Tarif No 18. Taxt 3Rdl 64Skl
Skjøde. Underskrevne Peder Fløe Andersen af Sønder Hauge tilstaar og herved vitterliggjør at have solgt ligesom jeg og herved overdrager og skjøder til Niels Christian Christensen af Hauge fra min Eiendom Matr. No 1a af Sønderhauge - i Henhold til Indenrigs ministeriets Udstykningsapprobation af 22 Juli d. A. /1868/ Parcellen Matr No 1e af Sønderhauge af Hartkorn 1Skj, 2Fdk, 1 3/4 Alb - Gammelskat 2Rdl, til Bebygelse tilligemed Anpart i Konge Kirke Korn og Qvægtiende i Forhold til Parcellens Hartkorn -
Og da den accorderede Kjøbesum 550 Rdl skriver Fem Hundrede og Halvtredsindstyve Rigsdaler Rigsmønt er berigtiget, og Parcellen er forsynet med Bygninger saa skal fornævnte Eiendom Matr No 1e af Sønderhauge, med Tilliggende og tilsvarende Tiender fra Dato tilhøre Kjøberen, Niels Chr. Christensen og hans Arvinger med de samme Herligheder og Rettigheder Pligter og Byrder, hvormed jeg den samlede Eiendom Matr No 1a i Sønderhauge, hidtil eiet haver, ifølge Skjøde fra min Moder Marie Pallesdatter af 1ste Mai 1861, tinglæst 6 December 1862, og er jeg pligtig at hjemle ham det Solgte efter Loven.
Dog bemærkes det, at Kjøberen er underrettet om at noget af den solgte Parcels Tilliggende er bortfæstet til Laust Laustsen for 50 Aar, og at han i saa Henseende maa holde sig hans Fæstecontract efterrettelig, navnlig har Fæsteren Ret til at grave 15 Læs Tørv aarlig i Parcellens Tilliggende, samt til desuden ogsaa at grave 15 Læs i samme. De førstnævnte 15 Læs uden Vederlag, men de sidste 15 Læs mod et Vederlag af 3 rd aarlig for hvert Aar der graves, hvilke 3 Rdl jeg som Sælger tilsvarer og garanterer, ligesom bemeldte Fæster har Ret til Færdsel ad den Vei som gaar over den solgte Parcel til sin Fæstejord. - Naar Fæsterettigheden ophører falder Jorden tilbage til Parcellen Matr No 1e, medens? Fæsteafgiften i Leietiden?, er Parcellens Eier uvedkommende. -
Forsaavidt der i mit Skjøde er betinget Aftægt for min Moder Marie Pallesdatter bemærkes det, at hun ved Døden er afgaaet, saa at Afgiften er borfalden. - Dets til Bekræftelse under min Haand i Vitterlighedsvidners overværelse. Skrevet i Birk den 20 October 1868. P. Fløe Andersen.
Til Vitterlighed Mads Sørensen ?
At Ovennævnte Parcel er bebygget og beboet af Kjøberen attesteres.
Paa Gjellerup Sogneraads Vegne den 29. October 1868 Dines Andersen pt Formand
At Skatter og Afgifter til 30. Juni 1868 ere betalte
af indbemeldte Eiendomme, attesteres.
Ringkøbing Amtstue, 2 Novbr. 1868 P. A V. J Jensen ?
I Henhold til den ? Udstyknings approbation haves Intet mod Thinglæsningen af
dette Skjøde at erindre.
Ringkøbing Amt den
4 November 1868 E O Krarup ?.
Læst paa Hammerum Herreds Thing d 14 Novbr 1868 og protocolleret i No 24 Folio 461.
Mahler cst.
De to røde spørgsmålstegn henleder opmærksomheden på et tricky vilkår: Det ser umiddelbart ud til, at lejeindtægten for en del af det solgte i den resterende del af de 50 år tilfalder sælger! - Det vil være interessant at finde aftalen; når køber går med på vilkåret, må det enten for ham være meget lidt tyngende, eller også har han en underhåndsaftale med fæsteren om en afløsningssum. Da køber jo opdyrker heden, vil det være svært at opfylde aftalen mht. de mange læs tørv.
Leif Sepstrup har med stor hjælpsomhed fremskaffet genpart af skødet ved frasalget i 1899 af en parcel af mattr. nr 1e til sønnen Carl Christensen til en pris af kr. 6.500, hvoraf kr. 1.000 er for løsøre; denne parcel matrikuleres under nr. 1f af Hauge med hartkorn 3Fdk 1/4Alb, iflg. skødet 45 tdr. land = 8.410 kvadratalen.
Skøde- og panteprotokollen, Hammerum herred, 1914, opslag 84, har hele tre indførsler: L. 1209/14, L. 1210/14 og L. 1211/14, der omfatter (1) Erklæring om privat skifte efter Niels' død, der tinglyses som adkomst til ejendommen, (2) Skøde til Jacob Kjersgaard Pedersen på matr. nr. 1g med en købspris på 17.900 kr. (ejendommen kaldes herefter "Ny Hauge") og (3) Skøde til sønnen Carl Christensen på matr. nr. 1e med en købspris på 4.500 kr. Carl Christensen ejede i forvejen matr. nr. 1f, og gården "Vester Hauge" består herefter af matr. nr. 1e+1f.
Der har helt sikkert været tale om en meget betydelig arv til deling mellem fem arvinger, også selv om Carl Christensen givetvis er blevet begunstiget ved købet ved en lavere pris end ved salg til en "fremmed" køber.
Leif Sepstrup har ligeledes fremskaffet genpart af skøde til Carl Christensens salg af Vester Hauge i 1936 til 3. generation, nemlig Aksel Christensen. Foruden matr. nr. 1f og 1e af Hauge omfatter ejendommen også matr. nr. 1f af Okkels i Rind sogn (en engparcel). Den samlede pris er kr. 45.000, heraf kr. 25.000 for den faste ejendom og kr. 20.000 for besærning, redskaber og avl.