#5 Karen Christensen 1881 - 1960.

Kirkebøger

Født i Hauge, Gjellerup sogn 10. november 1881, (AO, KB,opslag 126, pos. nr. 29).

Gift med Peder Johansen den 20. maj 1904 i Gjellerup kirke, 22 år. Peder er 33 år, enkemand efter hendes (halv-) søster, Anne Margrethe, der døde i oktober 1902.

Død i Lind, Rind sogn, den 11 april 1960, 78 år gammel, begravet på Kollund kirkegård - lige ud for apsis. Karen havde i mange år lidt af kræft i mundhulen, men jeg mener ikke, at hun døde af kræften.

Data fra kirkebøger og folketællinger findes på Peder Johansens side, hvortil der henvises. Hosstående foto er "sakset" fra familiebilledet (jf. Niels Christian Christensens persondataside), hvor hun står yderst til venstre og skiller sig ud med sin skønhed. Dette er i skærende kontrast til min erindring, hvor hun er en meget tyk, gammel og grim kone.

Efter Peders død i 1935 drev hun gården videre, indtil yngste søn, min farbror, Niels Smed Johansen overtog den. I 1938 kautionerede hun, hans søskende med ægtefæller og Mors forældre som selvskyldnerkautionister for et lån på kr. 4.000, da Far købte gården i Christianshede. I 1941 påtog hun sig selvskyldnerkation for samme beløb, da Far købte gården "Lykkens Prøve" i Tulstrup. (Jeg har begge dokumenter). Efter at farbror Niels overtog fødehjemmet, fik hun bygget et lille bitte hus i Kollund by, hvor hun levede, indtil hun kom på plejehjem i Lind.

Efter Niels Christian Christensens død i 1913 arvede hun og de fire øvrige arvinger en pæn sum penge efter ham, jf. nederst på hans side, penge, der utvivlsomt er faldet på et tørt sted.

Fra “Landsbyen Kollund og omegn”, p. 52 - 54 om familiens ejendomme. Lånt Herning Centralbibliotek, juni 2000:

OKKELSVEJ 10   Øst for jernbanen ved indkørsel til D. S. B.s store grusgrav, (der fungerede fra 1912 til efter den sidste krig), ses resterne af en gård.  Denne gård havde efter alt at dømme mange år på bagen.  Da jernbanen kom i 1914, skar den jorden over, så mere end halvdelen lå vest for banen.  Efter århundredskiftet ejedes den af 1. Mads Jensen Madsen.  I 1924 byggede han en 4-længet gård på jordstykker vest for banelinien.  M. J. solgte derpå jord og bygninger øst for banen til den nordligste gård i Okkels. I 1933 solgte han den nye gård til 2. Marius Johansen.  Denne drev gården som et godt alsidig landbrug indtil 1974.  Da solgte M. J. jorden til en broder, Niels Johansen, der har en gård øst for banen.  Bygningerne solgtes til beboelse.

FASTRUPVEJ 34   Den nord- og østligste gård i Okkels, hvis skel er mod Kollund og Gjellerup (Hauge), er måske den ældste bebyggelse, efter at »Stachelsoed« var bygget derude på odden.  Efter de bygninger, jeg husker og de navne, der nævnedes på beboere langt tilbage i tiden.  Den første beboer jeg husker, boede der først i dette århundrede.  Hans navn var 1. Henrik Nielsen.  Bygningerne bestod af et lille gammelt stuehus, en tilsvarende staldbygning.  Henrik Nielsens besætning bestod af 2 køer, vel et par grise og to kraftige, velbyggede og velfodrede heste.  Med disse kørte han en mælketur til Lind mejeri, før mejeriet i Kollund blev bygget.  Henrik Nielsen skal engang have bemærket: »En kan et ha held med åld de en hår«, han havde mistet halvdelen af sin kobesætning. Ca. i midten af tyverne solgte H. N. ejendommen til 2. Kristian Kjærsgård.  Han købte jorden og de gamle bygninger af gården ved grusgraven.  Satte en lade og udviklede mere plads i stalden.  I øvrigt oprettede han rugeri og ægproduktion, hvilket han drev i mange år.  Ejendommen overtages af sønnen, 3. Villy Kjærsgård.  V. K. havde ikke fjerkræ som speciale, men opdræt af torvegrise.  Efter et kort åremål solgte han til 4. Vilhelm Johansen.  Denne havde gården i få år og solgte til 5. Erik Andersen.  Denne er nuværende ejer.  Igen er der kommet fjerkræ på gården, men nu et stort »anderi«.  Flere tdr. land med kuppellignende huse er indhegnet.  Om natten er området fuldt oplyst.  Store dertil indrettede lastvogne kører de slagtefærdige ænder til slagteriet.  E. A. har købt den af D. S. B. beplantede store grusgrav, der i dag fremtræder som naturpark af stor skønhed.

FASTRUPVEJ 41   Den næste ejendom, der har beliggenhed til højre straks efter jernbaneoverkørslen mod øst, overtages i året 1893 af 1. Peder Johansen.  Da denne købte ejendommen bestod bygningerne af et vinkelhus af lille format, stuehus og avlsbygning.  Der fandtes også et »spændhus«.  P. J. fik ret hurtigt bygget en stald og siden en lade.  I 1914 byggede han nyt fritliggende stuehus.  En fjerde længe blev også sat, der var hestestald m.v. År 1919 satte Peder Johansen en ny og tidsvarende ko- og svinestald.  Efter Peder Johansens død i 1935, overtog hans hustru, Karen, gårdens drift i såvel en halv snes år.  Gården blev derpå overtaget af sønnen, 2. Niels Smed Johansen, der er nuværende ejer.  N. J. har sat en ny svinestald til de værende bygninger.  Stalden var beregnet til søer.  Han har købt jorden fra broderens gård vest for banen og lagt det under sin ejendom.

Mor med Knud, Jørgen, kusine Else og Bedstemor Karen som ældre. Nå ja, hun er faktisk kun 65 år gammel. Mor er 34.

Når Far som nævnt i indledningen aldrig talte om sin fars familie og med en enkelt undtagelse ingen kontakt havde med fætre/kusiner i den gren, var det lige omvendt med familien på hans mors side, den store Hauge-familie, der udgjorde en stor del af omgangskredsen. - Dem er der mere om under min oldefar, Niels Christian Christensen (Smed).