Siggaard i Tulstrup og slægten, ca. 1800 - ca. 1930.
Som omtalt andetsteds er min ene oldemor, Mette Marie Mikkelsen (1847 – 1928), født i Øster Siggaard. Efter at være blevet gift med min morfars far, Chr. Christiansen (Serup), flyttede de få år efter til Kølkær for at overtage hans fødehjem. Ingen har mig bekendt herefter interesseret sig for hendes familie i Tulstrup, dens rødder, ejendomme og efterkommere – altså indtil nu.
Det var indlysende, at der næsten måtte være efterkommere i det lokalområde, hvor jeg selv var født og opvokset - hvilket jo da også viste sig at være tilfældet, jf. artiklen om om Tulstrup og hendes familie der. Imidlertid gav en genpart af en bodeling (1928) efter en ugift søster til MMM anledning til en større udredning om familien – og undervejs blev dens tilknytning til Siggaardene og andre nærliggende ejendomme i Tulstrup stadig mere iøjnefaldende.
Det blev efterhånden mere og mere klart, at familiens historie tillige er en fortælling om udstykninger i forbindelse med arveskifter og hedens opdyrkning.
P. Harboes kort fra 1803
Til illustration af hhv. hedens og bebyggelsernes udbredelse i 1803 vises ovenfor et udsnit af P. Harboes kort fra dette år. Det er her iøjnefaldende, hvor begrænsede de opdyrkede områder var i sognet. – Bemærk også vejnettet, eller måske snarere manglen på samme. Hovedvej 15 eksisterer ikke; i stedet drejer vejen ved Ikast mod sydøst og krydser lidt syd for Kjærshoved en anden vej, der ligeledes har retningen NV-SØ. Linjeføringen skyldes uden tvivl Storåen, som udspringer ved Kjærshoved og løber mellem de to veje. – Man undgik gerne brobygning.
Hedens opdyrkning, tillige med stadig forbedrede dyrkningsmetoder, gav mulighed for, at et oprindeligt jordtilliggende efterhånden kunne give udkomme til flere mennesker end hidtil. Familiens og ejendommenes historie er sammenvævet med hedens opdyrkning, og den tager sit udgangspunkt kort tid efter de store landboreformer og overgangen til selveje.
En forespørgsel hos lokalhistorisk arkiv i Ikast afslørede hurtigt, at der ikke var nogen nem genvej til Siggaardenes historie. Næste træk var søgninger på Google, der til gengæld viste sig over al måde frugtbare, idet de bragte mig i forbindelse med Alice, hvis ene oldemor, Marie Kiershoved, er en halvsøster til min oldemor, Mette Marie Mikkelsen fra Ø. Siggaard. Alice er ikke bare en meget fjern slægtning men en meget dygtig og uendelig hjælpsom slægtsforsker, som jeg kan takke for et væld af informationer, hentet ud af kirkebøger, folketællinger og gamle skøder, systematiseret, analyseret og fortolket. Ligesom artiklen om bodelingen havde denne her heller ikke været mulig uden hendes meget aktive og inspirerende indsats.
Den helt centrale gård har således været ”Øster Siggaard ”, hvis navn antyder, at der allerede i 1700-tallet er sket en opdeling af én oprindelige gård, Siggaard, i hhv. Vester og Øster Siggaard, hvor vi som sagt vil forsøge at følge sidstnævnte gennem slægtled, udstykninger og udflytninger.
Bogen ”Ikast Sogn” af fhv. bibliotekar mv., Bernhard Larsen, beskriver hver enkelt af sognets gårde med matrikelnummeret som en slags CPR-nummer, tilsat oplysninger fra matrikler, folketællinger og kirkebogsoplysninger. Denne kilde har derfor været en naturlig kilde til mere detaljerede undersøgelser.
Kirkebøger og folketællinger giver et overblik over slægternes gang og deres opholdsteder. Forskellige realregistre med skifter og gamle skøder afdækker deres ejerskab til og udstykning af gården. Lad os derfor nu forsøge at knytte slægt og gård/gårde sammen i et forløb, der strækker sig over godt 100 år og fem generationer. Desværre er familiens overtagelse af (Øster) Siggaard en meget rodet affære, der tager sin begyndelse omkring 1802, rodet fordi to familier bytter bopæl/gårde omkring dette tidspunkt, hvilket imidlertid først berigtiges i skøder hhv. december 1807 og januar 1808… Det afgørende dokument har Alice fundet og afskrevet fra Hammerum Herreds Skødeprotokol. Afskriften og vores tolkning kan ses HER.
Men først lige en oversigt over generationernes gang:
Jens Nielsen (1736 – 1806) g.m. Barbara Madsdatter (1744 – 1807)
Niels Jensen (1783 – 1863) g.m. Mette Marie Mikkelsdatter (1788 – 1863)
Mikkel Nielsen (1812 – 62) g.m. Mette Marie Svendsen (1825 – 1902)
Marie Kiershoved (1845 - 84)
Mikael Jensen (1874 - 1946)
Mette Marie Mikkelsen (1847 – 1928)
Niels Mikkelsen (1857 - 1937)
Jensine Jacobine Mikkelsen (1860 - 1943)
Hver indrykning markerer en ny generation, og der er her – foruden min oldemor - kun medtaget personer med ejerskab til gårdene, markeret med fed skrift.
Og dernæst en oversigt over de pågældende ejendomme ud fra de ældste tilgængelige matrikelkort:
Matrikelkort over dele af nordsognet for perioden 1817-1864
De farvelagte områder dækker tilsammen matrikel nr. 22, hvor grøn er 22a og rød er 22b. Da kortudsnittet dækker en stor del af Ikast nordsogn, er det umiddelbart indlysende, at Øster Siggaard har haft et meget stort jordtilliggende, hvoraf langt den største del dog har været hede og kær. Kortet går helt tilbage til 1801, men har ifølge Kort- og Matrikelstyrelsen gyldighed for perioden 1817 – 1864, dvs. det er ajourført og korrigeret over en ganske lang og betydningsfuld periode med mange ændringer i ejendoms- og ejerforholdene.
Det er for nærværende min opfattelse, at summen af de grønne og røde arealer viser størrelsen af den gård, Jens Nielsen købte – eller byttede sig til – i 1803 ved en mundtlig aftale mellem ham og Mikkel Knudsen, således at sidstnævnte overtog Hesselbjerg fra Jens Nielsen, som så i stedet fik Øster Siggaard. På dette tidspunkt var matrikelvæsenet med matrikelnumre endnu ikke indført, så der henvises i skøderne i stedet til gårdnavne og parceller vurderet i hartkorn.
På et eller andet tidspunkt inden 1845 må det antages, at Øster Siggaards oprindelige tilliggende af Niels Jensen er blevet de facto opdelt, formentligt i forbindelse med en (delvis) overdragelse til Mikkel Nielsen og Mette Marie Svendsen. Matrikelnumre blev først indført med matriklen af 1845, men den havde været længe undervejs. Under alle omstændigheder er udstykningen med dertil hørende matrikelnumre en kendsgerning på det ældste matrikelkort, jf. ovenfor.
Mikkel Nielsen (1812 – 1862) overtager i 1846 matr. 22b, kaldet ”Ny Siggaard” (Rød syd). Men hvad der nu sker med ejendommene ifølge IS, forekommer uklart. Dette skyldes nok ikke mindst, at Bernhard jo knytter alle ejendomshistorierne til matrikelnumrene; dette kan imidlertid næsten ikke undgå at give anledning til vanskeligheder, når de udstykkes og ommatrikuleres.
Jf. IS side 364 om matr. nr. 22a (den sydlige grønne resthalvdel), hvor der tilsyneladende sker en masse i forbindelse med 1845-matriklen. Niels Jensens hartkorn reduceres således betydeligt, nemlig fra 4,220 til 2,331 tdr. htk. Og så laver Bernhard åbenbart en fejl: ”Ø. Siggaard, 23a, Anders P., 2,510 til 1,530 tdr. htk”, men 23a er jo Vester Siggaard, der ganske rigtigt ejes af Anders P., som tilsyneladende også udstykker sin gård. Iflg. IS overtages 22a (dvs. den grønne nordlige hedelod) af en A. Chr. Christensen fra Kragelund i 1856 under navnet ”Nørre Siggaard”, hvorefter denne ejendom er ude af familien:
Nyere kort over samme område og ejendomme, hvoraf opsplitningerne fremgår.
Ovenstående kort betegnes af Kort- og Matrikelstyrelsen som ”Tulstrup 1889 - 1907”. Jeg har her til sammenligning med det første kort gentaget markeringen af Ø. Siggaards gamle arealer. Det fremgår, at det meste nu er væk, jf. at de grønne områder, 22a, sælges ud o. 1845-1850. En stor del af det oprindelige 22b ommatrikuleres til 22i (lilla) og overtages i 1902 af Niels Mikkelsen, som i 1910 sælger gården. Jacobine Mikkelsen, gm. Anton Sørensen overtager ved arveskiftet efter Mette Marie Svendsen og Mikkel Nielsen resten af 22b, der stadig vises med rød farve. De er barnløse og sælger gården ud af familien i 1917.
Det er imidlertid interessant, hvor Niels Jensen er i ejerstrukturen fra 1846 til sin død i 1863. Han kan i en del af perioden drive en af lodderne fra udstykningen og i resten være aftægtsmand, eller han kan i forbindelsen med generationsskiftet have fået penge fri til at købe en mindre ejendom i Vester Tulstrup.
Lad os derfor (først) i detaljer se nærmere på de spor, Niels J. har efterladt sig i KB og FT, udtrukket af Alice, nedenfor kun gengivet i meget koncentreret form: (De fuldstændige data kan ses HER)
Han blev d. 2/5 1807 i Ikast kirke gift med Mette Marie Michelsdatter, døbt d. 6/4 1788 i Ikast. Hun er datter af Michel Madsen (Knudsgaard) og Anne Knudsdatter. Om deres død oplyser Ikast KB: Hun den 22/5 1863 – ”Aftægtsmand Niels Jensen Siiggaards Hustr i Tulstrup 82 Aar” Han den 15/11 1863 – ”Enkemand og Aftægtsmd. i L. Siiggaard forhen ejer af Østersiggaard, født i Hesselberg 82 Aar”.
De bliver begge gamle i modsætning til sønnen, Mikkel Nielsen, som dør året før dem.
Deres Børn:
Jens Nielsen f. 1808 i Siggaard, død 10/7 1871 i Knudsgaard, Ikast sogn
Barbara Nielsdatter f. 1809 i Siggaard, død 1828 i Siggaard, Ikast sogn
Mikkel Nielsen f. 1812, død 1862 i Siggaard, Ikast sogn
dødfødt pige 20/3 1814 i Ikast Sogn
Peder Madsinus Nielsen f. 1815 i Siggaard, død 1889 i Tulstrup Vestermose, Ikast Sogn
Ane Nielsdatter f. 1817 i Siggaard, død 1891 i Tulstrup, Ikast sogn
Kirsten Nielsdatter f. 1821 i Tulstrup, død 1867 i Tulstrup, Ikast sogn
Barbara Nielsdatter f. 1832 i Tulstrup, død 1896 i Tulstrup, Ikast sogn
Alice har gennem kirkebøger og folketællinger fundet flere interessante ting om Niels Jensen og Mette Marie Mikkelsdatter:
Deres ældste søn Jens Nielsen, kaldet Knudsgaard, f. 1808, flytter hen til sin mormor og hendes 2. mand Peder Pallesen i Knudsgaard, som han overtager (iflg. IS i 1834), der må være et skøde, som måske kan findes i forbindelse med overtagelsen.
Jens Nielsen får en datter, Mette Marie Nielsen, der bliver gift med Niels Gjesse Thygesen, Remmegården, senere kaldet Store Remme.
Den næste søn Peder M. Nielsen f. 1815 bliver derhjemme og har forældrene på aftægt.
I 1845 FT er Mikkel Nielsen tjenestekarl på Remmegården. I 1846 har Mikkel Nielsen formentlig overtaget Ø. Siggaard, og Peder Nielsen er flyttet i hus og har forældrene på aftægt. Søstrene Ane og Barbara bliver gift i henholdsvis 1856 og 1860. Peder Nielsen bliver gift i 1864. I 1880 ses han i folketællingen som aftægtsmand hos søsteren Barbara og hendes mand. Peder Nielsen dør barnløs i 1889, og måske er der et skøde og aftægtskontrakt i protokollen et sted mellem 1878, hvor hans kone Johanne dør, og 1889, hvor han dør.
Under et besøg på Landsarkivet i Viborg lykkedes det at finde anmeldelserne til Hammerum Herreds Skifteprotokol af både Mikkel Nielsen død i 1862 (50 år gammel) og hans moders (Mette Marie Mikkelsen) død i 1863. Dokumenterne viser, at enken efter Mikkel Nielsen, Mette Marie Svendsen vil ansøge om hensidden i uskiftet bo. Fra mødet i skifteretten oplyses, at hendes gård er 1.200 Rdlr værd, og at besætning, ud- og indbo fastsættes til 400 Rdlr, altså i alt 1.600 rigsdalere. Husmand Peder Nielsen anmelder i 1863, at hans moder, aftægtskone Mette Marie Mikkelsdatter, er død uden at efterlade sig noget. Se de to anmeldelser som bilag HER.
Det må således antages, at Mikkel Nielsen i 1846 – efter at være blevet gift med Mette Marie Svendsen - overtager Øster Siggaard. Efter Mikkel Nielsens død i 1862 driver Mette Marie Svendsen 22b videre til sin død i 1902, der udløser et arveskifte mellem børnene:
Sønnen Niels Mikkelsen og datteren Jensine Jakobine, gift med Anton Sørensen, overtager ejendommen og foretager en udstykning/opdeling, således at 22b’s nordlige hedelod bliver til matr. nr. 22i, der overtages af Niels Mikkelsen. 22i går ud af familien i 1910, 22b i 1917.
Et af Mette Marie Svendsens børnebørn, nemlig Marie Kierhoveds søn, Mikael Jensen overtager i 1901 matr. nr. 23b, der er nabo til 22b, udstykket fra ”Vester Siggaard” og næsten nabo til 22i. Denne ejendom går ud af familien i 1930. I perioden 1901 – 1910 har familien således siddet på 3 gårde helt tæt på hinanden.
Foreløbig sammenfatning og uafklarede forhold om familien og om ejendommene:
1. Forud for Jens Nielsen Hesselbergs død i 1807 er der i 1803 indgået en mundtlig ejendomshandel, der giver sønnen Niels Jensen ejerskab til Ø. Siggaard.
2. Under folketællingen i 1834 sidder Niels Jensen stadig som gårdmand i Ø. Siggaard med kone en børneflok. Af deres 3 sønner er den ældste på 26 år, Jens Nielsen, imidlertid flyttet hjemmefra og figurerer nu som plejesøn hos sin mormor i Knudsgaard.
3. Under folketællingen i 1840 er der sket den væsentlige udvikling, at Jens Nielsen nu blevet gift og er gårdmand i Knudsgaard.
4. Under folketællingen i 1845 er den kommende ejer af Ø. Siggaard, Mikkel Nielsen, fraværende. - Han er nemlig tjenestekarl på Remmegaarden hos Thygesen-familien.
5. Mellem FT-1845 og den følgende i 1850 er der sket store ændringer. Mikkel Nielsen er blevet gift med Mette Marie Svendsen fra Kiershovedgaard og de har overtaget Ø. Siggaard, hvor min oldemor bliver født i 1847. Gamle Niels Jensen på 66 år sidder nu sammen med konen hos sønnen Peder i en gård (eller et husmandssted). Det er desværre uvist hvilken. Der mangler mao. skøder på disse handler og - måske mere sandsynligt - en udstykning af den oprindelige Ø. Siggaard.
6. Mikkel Nielsen dør før forældrene i 1862 og hans enke sidder herfter i uskiftet bo, dvs. driver Ø. Siggaard videre til sin død i 1902. I 1863 dør Mikkel Nielsens mor, Mette Marie Mikkelsdatter, uden at efterlade sig noget. Senere samme år dør Niels Jensen; skifteprotokollen mangler her at blive efterset, men heller ikke her har der næppe været nogen arv.
7. Efter Mette Marie Svendsens død i 1902 opdeles ejendommen i to nogenlunde lige store dele, som tilskødes hhv. Niels Mikkelsen under matr. nr. 22i og Jensine Jacobine Mikkelsen under matr. nr. 22b. (Skødegenparter haves.)
8. Jens Nielsen og Jacobine Nielsdatter i Knudsgaard får kun ét barn, nemlig Mette Marie, der senere bliver gift med Niels Gjesse Thygesen på Remmegården. Dette er bl.a. interessant fordi "Lykkens Prøve" udstykkes fra Knudsgaard, matr. nr. 13, af netop Niels Gjesse.
Der er således flere ejendomshandeler og skifter, som savner fuldstændig dokumentation!
Links til sider med bilag gentages her: